Udvikling, milepæle og tålmodighed

Problemet med udvikling

Al udvikling tager tid. Noget mere end andet. Men al udvikling tager tid. Og ganske uvidenskabeligt kan jeg fra min egen stol konkludere, at stor udvikling tager lang tid, og lille udvikling tager kort tid. De største udviklinger tager længst tid, og netop derfor er det også de store udviklinger, der er sværest at se…

Om at lære at kravle

Min datter har lige lært at kravle. Eller hun er i gang med at lære det. Ét skridt med armen, ét med benet, og så falder hun. Men hun kommer fremad, og det er en helt ny ting for hende. Og for hendes forældre – hvad blev der af, at man kan placere hende i et hjørne og så ville hun blive der?

Uden at blive alt for sentimental, så er det, at se et lille barn lære nye færdigheder, en helt fantastisk oplevelse. Ingen nervøsitet at ane. Det er fantastisk, ikke bare fordi jeg som far bliver glad og stolt over mit lille afkom, men også fordi hendes udvikling minder mig om, at alting skal tillæres.

Alt.

Så det er bare at komme i gang med at øve sig.

Erfaringer fra livet som rejsende freelancer

Livet som rejsende freelancer – en test

Det skulle være så moderne at arbejde på distancen. At være freelancer fra Bali og skrive sine tekster fra en strand med en af de der røde drinks, som jeg alligevel ikke ville drikke, fordi jeg slet ikke er sikker nok i min seksualitet til at drikke en rød cocktail fra et Margeurita-glas.

Men det skulle være så moderne. Altså at være den rejsende freelancer.

Nu har jeg så testet det. Én måned i Canada med min lille familie. En måned i Vancouver, hvor jeg har arbejdet omtrendt hver 3-4. dag, og hvor jeg har forsøgt ikke at tjekke min e-mail alt for meget, når vi har været af sted på diverse ture.

Og faktisk er det gået godt….

Travlhed hos iværksættere er heller ikke godt

Har du travlt? – Jamen, det er da godt…

DU KENDER DIALOGEN:

– “Hvordan går det?”
– “Puh, jeg synes, jeg har travlt for tiden,”
– “Jamen, det er jo godt, er det ikke?”
– “Jo, selvfølgelig!”

Mens snakken går om, at vi skal arbejde mindre og stresse mindre, når vi har ansatte medarbejdere i tankerne, tager snakken en drejning lige så snart, det handler om selvstændige. Taler man med selvstændige, er det pludseligt godt, hvis der er travlt. Hvis man næsten ikke kan følge med.

Men hvorfor? Selvfølgelig fordi, det betyder penge i kassen.

Heldigvis betyder travlhed også penge i kassen for selvstændige, men mit spørgsmål er: “På bekostning af hvad?”

[4 minutters læsning]