Jeg skal bruge kaffe og et sted uden forstyrrelser.
En god kaffe. Og en god stol. Et hæve-sænke-skrivebord og en god sang i hovedtelefonerne. Måske Sam Smith. Nej, det overdøver ikke de andre. Det overdøver ikke overspringstankerne i mit hoved. Det overdøver ikke Linkedin, der råber på opmærksomhed. Nej, Metallica eller måske noget mere larm.
Ja, nu er den der, min Muse.
Jeg lever af at skrive.
Min virksomhed lever af at skrive. Og det går såmænd også rimeligt nemt, når teksten, jeg skal skrive, er for én af mine kunder.
Når teksten er for mig selv, er snakken en anden.
Hjernen fryser til is. Outlook lokker. Linkedin kalder “kom tilbage” fra bagest i min hovedskal. Et råb, der dag efter dag overdøver og overvinder min Jesper Fårekylling, der med gode formaninger forsøger at få mig til at forfatte en tekst til denne blog.
Men nu har jeg fundet et middel mod overspringets lokkende sirener.
Min datter har lige lært at kravle. Eller hun er i gang med at lære det. Ét skridt med armen, ét med benet, og så falder hun. Men hun kommer fremad, og det er en helt ny ting for hende. Og for hendes forældre – hvad blev der af, at man kan placere hende i et hjørne og så ville hun blive der?
Uden at blive alt for sentimental, så er det, at se et lille barn lære nye færdigheder, en helt fantastisk oplevelse. Ingen nervøsitet at ane. Det er fantastisk, ikke bare fordi jeg som far bliver glad og stolt over mit lille afkom, men også fordi hendes udvikling minder mig om, at alting skal tillæres.
Alt.
Så det er bare at komme i gang med at øve sig.
Passion & motivation er så uendeligt forskellige Henover sommeren havde jeg den store fornøjelse af grave mig ned i to af erhvervslivets vigtigste begreber: Motivation og Passion. De to er nemme at forveksle, og bliver da også ofte brugt som synonymer. Men at skifte vilkårligt mellem udtrykkene Motivation og Passion er efter min overbevisning forkert…
