Forstå storbritainiens tilflyttere

Brexit #4: London ligger i Italien

Mød Riccardo.

Riccardo bor i London. Arbejder i London. Ja, driver sin egen virksomhed i London.

Ikke i en af de lidt forhutlede forstæder i øst og vest, men i Kingston. Kingston Upon Thames – det er så fint, som det lyder. Ren britisk idyl med klinisk rene gågader, store tvillingehuse, en aldrende befolkning og børnefamiliernes teenagebumsede, ærkeblege britiske unge, der rumsterer i gadebilledet om natten.

Riccardo er ikke fra den mangfoldige del af London, som man kender fra Camden Market, Sherperd’s Bush eller White Chapel. Riccardo har en Master’s degree fra Kingston University og har drevet sin kreative virksomhed, siden han kom fra Italien til London for over 10 år siden.

Men nu er Riccardo vred. Og skuffet. Og lidt nervøs for fremtiden.

BRITISK ITALIENER ELLER ITALIENSK BRITE?
Den 29. marts ligger lige rundt om hjørnet, og selvom Theresa May ser ud til at have nogle lange arbejdsdage i øjeblikket, så er faktum stadigvæk, at Storbritannien vælger EU fra om få måneder. Ja, faktisk valgte de i højere grad EU fra i 2016, da referendummet fandt sted.

Et par dage efter afstemningen i 2016 talte jeg med Riccardo, for at høre, hvordan han tolkede resultatet. Han var ikke i tvivl… [9 minutters læsning]

Dagens henrettelse: Employer Branding

Att.: HR-chefer og direktionsmedlemmer

I dag henrettes: EMPLOYER BRANDING

Måske jeg er naiv. I så fald har I carte blanche til at sable mig ned i kommentarerne. Men kun hvis I kan komme med en god begrundelse og måske et godt eksempel. Forinden vil jeg dog gerne have lov til at forsvare min sag:

Employer Branding er for virksomheder med et dårligt employer brand.

I dag siger jeg derfor farvel til Employer Branding. Et udtryk uden empati.

NEKROLOG
På handelshøjskolen havde vi et fag om Human Ressource Management (endnu et ækelt ord, for hvem gider være en ressource – måske Human Relationship Management er bedre?). Der lærte vi også udtrykket Employer Branding. Inden for uni-murene rungede udtrykket flot, men ude i virkeligheden klingede det hult.

Employer Branding viste sig nemlig at være den grimme fætter til – ja, Branding. Employer Branding var den skæve eksistens, der kun tiltrak de dårlige drenge i klassen. De drenge, der ikke kunne opføre sig ordentligt over for andre. De drenge, der havde brug for noget andet at gå op i, end deres eget omdømme.

I virkeligheden handlede det nemlig ikke om, at den gode arbejdsplads krævede en særskilt strategi. Det handlede om, at den gode arbejdsplads skulle… [3 minutters læsning]