I Øjenhøjde – Et udtryk aflives

Kære kolleger, ledere og customer excellence-eksperter (hvad end det så er). I dag skal vi sige farvel til et udtryk, som mange har kært. Det bliver et tårevædet farvel. I dag afliver jeg: I Øjenhøjde. Farvel, og må jeg aldrig se dig igen. NEKROLOG FOR I ØJENHØJDE I Øjenhøjde var et udtryk med gode intentioner. Masser af velmenende tanker og ord, som skulle gøre kunder endnu mere glade for de virksomheder, de køber fra. Men selvom udtrykket var en velmenende eksistens, bar det på en uskøn fortid. Et skelet i skabet, der overskygger den kundecentriske omtanke med en underbevidst nederdrægtig bagtanke. Lad mig illustrere. Luk øjnene og læs videre, mens du ser scenariet for dig. Du går i parken og møder en person, du gerne vil sige “hej” til. I løber hinanden imøde og mens du smiler og siger, “Heeej Emilie”, bevæger din krop sig i øjenhøjde med Emilie. Du giver Emilie en krammer. FRYS. Træd ud af din krop

Læs videre

Brexit-lektion 2: Så formel skal du være på Business English

Som dansker går vi ofte galt i byen, når vi kommunikerer med briter. Vi tror, de er helt med på vores frisindede og letsindige måder at tale på, blot fordi den britiske humor ligger tæt på den danske. Men sådan er det ikke. Mere formel end du tror Første gang jeg blev rigtigt opmærksom på formaliteten var efter et par uger i London. Jeg står ved kassen i Lidl og er lidt i min egen verden. Og ligesom i Danmark bliver der sagt “hej” og “ellers andet” og “god dag”. Men i England følger der et lille ord mere med: Sir. “Hello sir”, “Thank you, sir” og “Have a nice day, sir”. Det var første gang, jeg for alvor lagde mærke til det ekstra lille ord, og at jeg ikke selv brugte det. Efter turen i Lidl (og bemærk lige, at vi altså ikke taler om Mark & Spencers her, men en discountforretning) begyndte jeg at sige sir og madam

Læs videre
Storbritannien eller UK?

Brexit-lektion 1: Storbritannien eller UK? Få styr på geografien

“England, Storbritannien eller UK? 29. marts 2019. Brexit står for døren. For rigtigt mange danske virksomheder betyder det, at en masse information og kommunikation, går frem og tilbage over Nordsøen i disse måneder. Men hvordan kommunikerer vi egentligt med de kære briter? Med en humor, der ligger tæt på vores danske sarkasme, og et sprog, som vi alle (næsten) mestrer, kan vi som danskere let træde briterne over tæerne, hvis ikke vi er opmærksomme på de skjulte kulturelle forskelle. Dette er første lektion i en miniserie om, hvordan vores kommunikation når over Vesterhavet uden at strande på spidsfindige formaliteter eller blæse ind på en kulturel katastrofekurs. Første afsnit i miniserien starter med et navn. Eller mange navne. Nemlig med, hvad søren vi skal kalde vores venner på øerne. Undgå sure miner – få styr på geografien Kært barn har som bekendt mange navne. I denne sammenhæng er barnet dog ikke så kært. Eller det bliver i hvert fald hidsigt, hvis

Læs videre
Virksomhedsnavn

13 overvejelser til et godt virksomhedsnavn

I dag har min virksomhed, Montanus, skiftet domæne. Fra www.montanuskommunikation.dk til www.montanus.co. Det har fået mig til at spørge, hvor meget dit virksomhedsnavn eller et domæne egentligt betyder? Hvordan kan man gennem sit navn fortælle en god historie? Og hvordan kan man komme galt afsted med et navn? Dårlige eksempler på virksomhedsnavne For galt kan det ende: Dong sad i saksen før jul, fordi “dong” har en ærgerlig betydning på engelsk. Nu sidder det nye Dong, Ørsted, også i saksen, fordi Ørsted faktisk stadig er efternavnet på efterkommerne af den gode H. C. Ørsted. Hvis vi tænker os om, kan vi sikkert komme på mange eksempler på virksomhedsnavne, der på én eller anden måde har karamboleret med noget. Tag Lego, som forsøgte at lægge sag an mod en kunstner, der tilfældigvis hed Lego til efternavn, og som brugte navnet på sine malerier. Legetøjsgiganten tabte sagen. Eller tag Jensens Bøfhus, som for få år siden lagde sig ud med Jensens Fiskerestaurant

Læs videre
Fagsprog

Tør du forlade fagsproget? – Det forpligter!

Dette er ikke et opråb mod sprogudvikling eller de mange engelske udtryk, som finder indpas i det danske sprog. Sproget har altid udviklet sig og har til alle tider måttet lade sig skubbe til af udtryk fra fremmede tungemål. Dette er et opråb mod fagord. Fagsprog på dansk og på engelsk. På tysk og på fransk. Det er nemlig gældende på alle sprog: Fagsprog devaluerer betydning (sagt med det smukkeste fremmedord, jeg kunne finde). Fagsprog fjerner virkeligheden fra det, du siger, og ophøjer en ellers god idé til floskelniveau. Det er lidt af en påstand, men jeg holder fast: Drop fagordene og berig dit sprog med hverdagsord. Forklaring følger. Men fagsprog lyder klogere… Tja.. Måske i en akademisk opgave eller en lovtekst, hvor præcision er vigtigt. Men ikke i andre sammenhænge. Og ikke for enhver pris. For prisen for at bruge fagord kan være høj. I værste fald risikerer du at sætte din modtager af i vejsiden, men du fiser

Læs videre

En genvej til at udgive på sociale medier

“Vi vil gerne være aktive på sociale medier, men har ikke ressourcerne til det.” –80% af alle virksomheder Instagram, Facebook, LinkedIn, Snapchat er hver især (på sine egne måder) fantastiske steder at promovere sin virksomhed. Hvad enten det handler om produktlancering, offentliggørelse af nye tiltag eller at tiltrække læsere til sin blog udgør de forskellige sociale medier en vigtig kanal. Det er efterhånden gammel viden nu. Men at vedligeholde sociale medier og udkomme med relevant indhold med så stor frekvens, som er nødvendigt for at leve på sociale medier, kan være en enorm byrde for små og mellemstore virksomheder. Heldigvis er der en genvej til at udgive på sociale medier – simple værktøjer, der automatiserer processerne: Planlæg frem i tiden, når du udgiver på Facebook At udgive dagligt, ugentligt eller endda flere gange dagligt kan sætte en grundig stopper for arbejds-flow og fordybelse. Vedligeholdelsen af Facebook- og LinkedIn-profiler bliver derfor en klods om benet, der stjæler ressourcer fra virksomhedens kerneydelse. Hurtigt bliver

Læs videre
stillingsbetegnelse

Hvad er en god stillingsbetegnelse?

Du ved det godt. En god stillingsbetegnelse er en, der beskriver stillingens indhold præcist med ét eller meget få ord. Det burde derfor ikke være svært – Lisbeth, som styrer økonomien, er Chief-Financial-Officer; Thomas er Projekt Manager; Carsten er HR-chef; og Maibrit er CEO. Og listen fortsætter. Men selvom disse titler – eller deres danske oversættelser – er standarden i langt de fleste virksomheder, er de forældede sammenlignet med, hvordan mange moderne virksomheder drives i dag. Hvorfor er (næsten) alle stillingsbetegnelser forældede? Fordi titlerne stammer fra en tid med en hårdt optegnet hierarkisk kultur, hvor beslutninger blev truffet på direktionsgangen, og hvor medarbejderne blot var arbejdere. Mens titlernes militaristiske og Tayloristiske ophav givet vis passer på nogle (få) eksisterende virksomheder, harmonerer de knap så godt med idéen om ”flade organisationer”, tværorganisatoriske udviklingsgrupper, medarbejderinklusion og forandringsledelse. Problemet med de indoktrinerede stillingsbetegnelser er, at de kommunikerer det hierarki, som virksomheder nu gennem årtier har arbejdet sig væk fra. For at stillingsbetegnelserne er

Læs videre