Virksomhedsnavn

13 overvejelser til et godt virksomhedsnavn

I dag har min virksomhed, Montanus, skiftet domæne. Fra www.montanuskommunikation.dk til www.montanus.co. Det har fået mig til at spørge, hvor meget dit virksomhedsnavn eller et domæne egentligt betyder? Hvordan kan man gennem sit navn fortælle en god historie? Og hvordan kan man komme galt afsted med et navn? Dårlige eksempler på virksomhedsnavne For galt kan det ende: Dong sad i saksen før jul, fordi “dong” har en ærgerlig betydning på engelsk. Nu sidder det nye Dong, Ørsted, også i saksen, fordi Ørsted faktisk stadig er efternavnet på efterkommerne af den gode H. C. Ørsted. Hvis vi tænker os om, kan vi sikkert komme på mange eksempler på virksomhedsnavne, der på én eller anden måde har karamboleret med noget. Tag Lego, som forsøgte at lægge sag an mod en kunstner, der tilfældigvis hed Lego til efternavn, og som brugte navnet på sine malerier. Legetøjsgiganten tabte sagen. Eller tag Jensens Bøfhus, som for få år siden lagde sig ud med Jensens Fiskerestaurant

Læs videre
Sådan bruger du anekdoter

Sådan bruger du anekdoter

Én af mine gode venner spurgte mig i tirsdags: ”Hvordan finder du på alt det, du siger?”. Selvom spørgsmålet mest var en provokation, har jeg alligevel skrevet et svar til ham (og dig). Dette indlæg er nummer to i rækken, så hvis du vil starter fra begyndelsen, skal du først læse om, hvordan du kan bruge spørgsmål til at finde gode samtalekroge. Sådan bruger du anekdoter i den interessante samtale Hvorfor anekdoter? Fordi de er menneskelige. Det er oplevelser og historier, som alle kan sætte sig ind i. Og fordi de kan gøres sjove, interessante – og ikke mindst relevante. Og lad mig bare sige det igen: Historier behøver ikke altid være 100 procent sande. Men de skal altid være interessante. Nej, jeg siger ikke, at du skal lyve og opfinde falske historier, men jeg siger, at en sand historie, der er sket for din fætters vens kærestes søster, ikke tager skade af at blive trukket et par led længere

Læs videre
Flottere sprog

31 stykker dansk lyrik som giver et flottere sprog

Hvis du vil have et flottere sprog, så skulle du kigge på nogle af de de dygtigste sprogkunstnere: sangere. Det kunne være Bob Dylan, Leonard Cohen, Eminem, John Lennon, Amy Winehouse og man kunne blive ved. Og helt uden tvivl: Blandt de engelsksprogede sangskrivere findes et utal af vanvittigt dygtige lyrikere. Men der er allerede ALT for mange engelske udtryk og vendinger, som ender i ublu undersættelser, så i dag kigger vi på danske sange. Lær af danske visemagere – for et flottere sprog Alt for ofte glemmer vi de eminente danske sangpoeter, som smæder vers og omkvæd sammen af ord og uventede vendinger og udnytter det smukke danske sprogs finurligheder og mangfoldigheder til male billeder og sindstemninger, som den opmærksomme lytter kun kan falde i svimer over. Dette indlæg er derfor en hyldest til den danske sangskat, som udfordrer os til at bruge sproget mere og bedre. Udfordrer os til at bruge sproget mere dristigt og mere levende, end

Læs videre
Speciale

Specialets røde tråd – Sådan gør du

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg, med en blanding af nervøsitet og stolthed, smed de påkrævede tre printede udgaver af mit speciale i min professors dueslag, klar til aflevering. Og selvom meget vand er løbet under broen siden, så er der stadig nogle ting, der hænger fast: Interessen for begrebet passion og en klar mening om, hvordan man opbygger en god opgave. Det, jeg lærte om et godt speciale, har vist sig gældende i nærmest alt, jeg møder. Hvis du synes, det første er mere interessant, så læs mere her. Hvis ikke, så fortsæt, for det jeg lærte om et godt speciale, er gældende hver gang, du løser en opgave. Bliv skarp på kerneopgaven i specialet Specialet starter, som alle andre akademiske opgaver, ved problemformuleringen. Den, som altid er så besværlig at få ordentligt på plads. Ikke, at du ikke må ændre lidt på problemformuleringen undervejs, men den skal være – og er – hjørnestenen i din opgave

Læs videre
Fagsprog

Tør du forlade fagsproget? – Det forpligter!

Dette er ikke et opråb mod sprogudvikling eller de mange engelske udtryk, som finder indpas i det danske sprog. Sproget har altid udviklet sig og har til alle tider måttet lade sig skubbe til af udtryk fra fremmede tungemål. Dette er et opråb mod fagord. Fagsprog på dansk og på engelsk. På tysk og på fransk. Det er nemlig gældende på alle sprog: Fagsprog devaluerer betydning (sagt med det smukkeste fremmedord, jeg kunne finde). Fagsprog fjerner virkeligheden fra det, du siger, og ophøjer en ellers god idé til floskelniveau. Det er lidt af en påstand, men jeg holder fast: Drop fagordene og berig dit sprog med hverdagsord. Forklaring følger. Men fagsprog lyder klogere… Tja.. Måske i en akademisk opgave eller en lovtekst, hvor præcision er vigtigt. Men ikke i andre sammenhænge. Og ikke for enhver pris. For prisen for at bruge fagord kan være høj. I værste fald risikerer du at sætte din modtager af i vejsiden, men du fiser

Læs videre
Skriveblokade

15 minutter i skriveblokadens varetægt (+ flugt)

Det er tirsdag morgen. Det kunne også være torsdag eftermiddag eller mandag over middag, men nu har jeg besluttet mig for tirsdag morgen. Jeg tænder computeren – og lader dermed dagen begynde. Sådan for alvor. Nu skal der produceres. Der skal skrives. Jeg åbner Word. Og bliver mødt af et blankt ark med et blinkende irritationselement. Lad os så komme i gang, tænker jeg. Men med hvad? Tour de Detour Jo, jeg må hellere lige hente kaffe. Ud til kaffemaskinens prusten. Ud til friheden fra Words’ næsten tumultariske stilhed. Kaffen er skænket, og jeg trisser tilbage mod trekantsdramaet: tastaturet, det blanke ark og mine sløve fingre. Ingen af os vil rigtigt hinanden, men vi holder stædigt fast. Det må skyldes troen på det bedre. På trods af de dystre udsigter sætter jeg mig veltilfreds i kontorstolen. For turen til kaffemaskinen har ikke blot beriget mig med velvære i flydende form, men også en idé til dagens tekst. Se, der er

Læs videre
sprogligt

3 sproglige kneb fra to komikere (og en præsident)

Da jeg måske er en gammel mand inderst inde (i hvert fald når det kommer til opførsel ved foredrag), er det komikere med en lidt længere lagringstid, jeg synes er sjovest og derfor lærer mest af – også sprogligt. Selvom komikere med nyere datostempler helt sikkert benytter samme tricks, har jeg her samlet eksempler fra to af den danske humors Grand Old Men. Eksempler, jeg håber, du vil tage med, når du selv smeder tekster. Og i deleøkonomiens ånd, vil jeg opfordre dig, kære læser, til at dele et sprogligt kneb eller to i kommentarfeltet. So here goes: Sprogligt kneb nr. 1 – Bank floskler flade og pust nyt liv i dem Komiker, instruktør og samfundsdebattør, Erik Clausen, bruger knebet i sit show Fra den ene hjernehalvdel til den anden; han fanger en floskel og vender bunden i vejret på den. Og mens de dygtige skribenter på Bro-blog har ganske ret i, at man skal undgå klichéer og nedslidte fraser,

Læs videre