Formalitet på Business English

Brexit-lektion 2: Så formel skal du være på Business English

Som dansker går vi ofte galt i byen, når vi kommunikerer med briter. Vi tror, de er helt med på vores frisindede og letsindige måder at tale på, blot fordi den britiske humor ligger tæt på den danske.

Men sådan er det ikke.

MERE FORMEL END DU TROR
Første gang jeg blev rigtigt opmærksom på formaliteten var efter et par uger i London. Jeg står ved kassen i Lidl og er lidt i min egen verden. Og ligesom i Danmark bliver der sagt “hej” og “ellers andet” og “god dag”. Men i England følger der et lille ord mere med: Sir. “Hello sir”, “Thank you, sir” og “Have a nice day, sir”. Det var første gang, jeg for alvor lagde mærke til det ekstra lille ord, og at jeg ikke selv brugte det.

Efter turen i Lidl (og bemærk lige, at vi altså ikke taler om Mark & Spencers her, men en discountforretning) begyndte jeg at sige… [7 MIN]

Læs videre
Storbritannien eller UK?

Brexit-lektion 1: Storbritannien eller UK? Få styr på geografien

“England, Storbritannien eller UK? 29. marts 2019. Brexit står for døren. For rigtigt mange danske virksomheder betyder det, at en masse information og kommunikation, går frem og tilbage over Nordsøen i disse måneder. Men hvordan kommunikerer vi egentligt med de kære briter? Med en humor, der ligger tæt på vores danske sarkasme, og et sprog, som vi alle (næsten) mestrer, kan vi som danskere let træde briterne over tæerne, hvis ikke vi er opmærksomme på de skjulte kulturelle forskelle. Dette er første lektion i en miniserie om, hvordan vores kommunikation når over Vesterhavet uden at strande på spidsfindige formaliteter eller blæse ind på en kulturel katastrofekurs. Første afsnit i miniserien starter med et navn. Eller mange navne. Nemlig med, hvad søren vi skal kalde vores venner på øerne. Undgå sure miner – få styr på geografien Kært barn har som bekendt mange navne. I denne sammenhæng er barnet dog ikke så kært. Eller det bliver i hvert fald hidsigt, hvis

Læs videre
interessant samtale

Interessant samtale: Følg sidesporene til ende og returnér

Dette er tredje og sidste afsnit i serien om, hvordan man holder en interessant samtale i gang, når man taler med nogen, man overhovedet ikke kender. Har du ikke læst de første to, synes jeg, at du skal starte her. I dette afsnit vil jeg udfordre den røde tråd. Eller i hvert fald den helt liniære røde tråd: Følg sidesporene til ende og returnér For netop det – at køre af sporet – er mit sidste trick, når man skal holde den interessante samtale i kørende. Lad blot historierne køre sig selv til ende. Spring og hop i samtalen; kør ud ad en tangent. Og så kom tilbage. Problemet med det sidste punkt (altså at komme tilbage) er, at det kræver, at du har lyttet. For når I rammer endestationen for et emne – ”Nå, så Yarissen kører altså 25 km/l. Jamen, det kan være, at jeg skal have sådan én i stedet for at køre i tog…” – så

Læs videre
Sådan bruger du anekdoter

Sådan bruger du anekdoter

Én af mine gode venner spurgte mig i tirsdags: ”Hvordan finder du på alt det, du siger?”. Selvom spørgsmålet mest var en provokation, har jeg alligevel skrevet et svar til ham (og dig). Dette indlæg er nummer to i rækken, så hvis du vil starter fra begyndelsen, skal du først læse om, hvordan du kan bruge spørgsmål til at finde gode samtalekroge. Sådan bruger du anekdoter i den interessante samtale Hvorfor anekdoter? Fordi de er menneskelige. Det er oplevelser og historier, som alle kan sætte sig ind i. Og fordi de kan gøres sjove, interessante – og ikke mindst relevante. Og lad mig bare sige det igen: Historier behøver ikke altid være 100 procent sande. Men de skal altid være interessante. Nej, jeg siger ikke, at du skal lyve og opfinde falske historier, men jeg siger, at en sand historie, der er sket for din fætters vens kærestes søster, ikke tager skade af at blive trukket et par led længere

Læs videre
Hvordan holder man en interessant samtale i gang

Hvordan holder man en (interessant) samtale i gang?

Én af mine gode venner spurgte mig i tirsdags: ”Hvordan finder du på alt det, du siger?” Spørgsmålet var nok en blanding af et reelt spørgsmål og en diskret hentydning til, at jeg indimellem burde værdsætte stilheden lidt mere (a.k.a. knytte sylten). Alligevel hørte jeg (naturligvis) kun den første betydning, og det har fik mig til at overveje, hvad det egentligt er, jeg gør, når jeg uden problemer kan holde en samtale kørende i flere timer med totalt tilfældige personer. Hvordan holder man en interessant samtale i gang? I dette indlæg vil jeg fokusere på netop de tilfældige personer. Eller personer, som du ikke i forvejen kender. At holde samtaler kørende med din familie og venner, må du selv stå for. Den rigtigt svære prøvelse er at føre en intelligent samtale med personer, som du overhovedet ikke kender, og som måske kommer fra et helt andet sted end dig selv – i bogstavelig og overført betydning. Så altså… Hvordan holder

Læs videre
Flottere sprog

31 stykker dansk lyrik som giver et flottere sprog

Hvis du vil have et flottere sprog, så skulle du kigge på nogle af de de dygtigste sprogkunstnere: sangere. Det kunne være Bob Dylan, Leonard Cohen, Eminem, John Lennon, Amy Winehouse og man kunne blive ved. Og helt uden tvivl: Blandt de engelsksprogede sangskrivere findes et utal af vanvittigt dygtige lyrikere. Men der er allerede ALT for mange engelske udtryk og vendinger, som ender i ublu undersættelser, så i dag kigger vi på danske sange. Lær af danske visemagere – for et flottere sprog Alt for ofte glemmer vi de eminente danske sangpoeter, som smæder vers og omkvæd sammen af ord og uventede vendinger og udnytter det smukke danske sprogs finurligheder og mangfoldigheder til male billeder og sindstemninger, som den opmærksomme lytter kun kan falde i svimer over. Dette indlæg er derfor en hyldest til den danske sangskat, som udfordrer os til at bruge sproget mere og bedre. Udfordrer os til at bruge sproget mere dristigt og mere levende, end

Læs videre
jobsamtale

Jobsamtale: Kandidaten fejler, og det er din skyld!

Den perfekte kandidat performer ikke til jobsamtalen, og det er din fejl. Men du ved det ikke. For du synes, at du gør alt rigtigt: Godt håndtryk, smiler imødekommende, inviterer indenfor, byder på kaffe, small-talker og peger på stolen og sætter dig …fuldstændigt forkert. Du sidder igen forkert I alt for mange jobinterviews sætter intervieweren sig lige over for kandidaten. Altså på den direkte modsatte side af bordet. En placering som umiddelbart virker logisk, men som måske også er den værste placering, du kan vælge. Særligt to ting er problematiske ved at placere sig direkte over for ansøgeren. Og begge dele er forbundet med nogle helt grundlæggende principper i den menneskelige adfærd. Klar til kamp, ikke kløgt Det første problem hænger sammen med din kropsstilling i forhold til kandidaten. Når du placerer dig direkte over for ansøgeren, betyder det, at du vender din brystkasse og dit skuldreparti direkte frem mod ansøgeren. Som du kan læse her, er denne type stilling

Læs videre
Speciale

Specialets røde tråd – Sådan gør du

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg, med en blanding af nervøsitet og stolthed, smed de påkrævede tre printede udgaver af mit speciale i min professors dueslag, klar til aflevering. Og selvom meget vand er løbet under broen siden, så er der stadig nogle ting, der hænger fast: Interessen for begrebet passion og en klar mening om, hvordan man opbygger en god opgave. Det, jeg lærte om et godt speciale, har vist sig gældende i nærmest alt, jeg møder. Hvis du synes, det første er mere interessant, så læs mere her. Hvis ikke, så fortsæt, for det jeg lærte om et godt speciale, er gældende hver gang, du løser en opgave. Bliv skarp på kerneopgaven i specialet Specialet starter, som alle andre akademiske opgaver, ved problemformuleringen. Den, som altid er så besværlig at få ordentligt på plads. Ikke, at du ikke må ændre lidt på problemformuleringen undervejs, men den skal være – og er – hjørnestenen i din opgave

Læs videre
Fagsprog

Tør du forlade fagsproget? – Det forpligter!

Dette er ikke et opråb mod sprogudvikling eller de mange engelske udtryk, som finder indpas i det danske sprog. Sproget har altid udviklet sig og har til alle tider måttet lade sig skubbe til af udtryk fra fremmede tungemål. Dette er et opråb mod fagord. Fagsprog på dansk og på engelsk. På tysk og på fransk. Det er nemlig gældende på alle sprog: Fagsprog devaluerer betydning (sagt med det smukkeste fremmedord, jeg kunne finde). Fagsprog fjerner virkeligheden fra det, du siger, og ophøjer en ellers god idé til floskelniveau. Det er lidt af en påstand, men jeg holder fast: Drop fagordene og berig dit sprog med hverdagsord. Forklaring følger. Men fagsprog lyder klogere… Tja.. Måske i en akademisk opgave eller en lovtekst, hvor præcision er vigtigt. Men ikke i andre sammenhænge. Og ikke for enhver pris. For prisen for at bruge fagord kan være høj. I værste fald risikerer du at sætte din modtager af i vejsiden, men du fiser

Læs videre