interessant samtale

Interessant samtale: Følg sidesporene til ende og returnér

Dette er tredje og sidste afsnit i serien om, hvordan man holder en interessant samtale i gang, når man taler med nogen, man overhovedet ikke kender. Har du ikke læst de første to, synes jeg, at du skal starte her. I dette afsnit vil jeg udfordre den røde tråd. Eller i hvert fald den helt liniære røde tråd: Følg sidesporene til ende og returnér For netop det – at køre af sporet – er mit sidste trick, når man skal holde den interessante samtale i kørende. Lad blot historierne køre sig selv til ende. Spring og hop i samtalen; kør ud ad en tangent. Og så kom tilbage. Problemet med det sidste punkt (altså at komme tilbage) er, at det kræver, at du har lyttet. For når I rammer endestationen for et emne – ”Nå, så Yarissen kører altså 25 km/l. Jamen, det kan være, at jeg skal have sådan én i stedet for at køre i tog…” – så

Læs videre
Sådan bruger du anekdoter

Sådan bruger du anekdoter

Én af mine gode venner spurgte mig i tirsdags: ”Hvordan finder du på alt det, du siger?”. Selvom spørgsmålet mest var en provokation, har jeg alligevel skrevet et svar til ham (og dig). Dette indlæg er nummer to i rækken, så hvis du vil starter fra begyndelsen, skal du først læse om, hvordan du kan bruge spørgsmål til at finde gode samtalekroge. Sådan bruger du anekdoter i den interessante samtale Hvorfor anekdoter? Fordi de er menneskelige. Det er oplevelser og historier, som alle kan sætte sig ind i. Og fordi de kan gøres sjove, interessante – og ikke mindst relevante. Og lad mig bare sige det igen: Historier behøver ikke altid være 100 procent sande. Men de skal altid være interessante. Nej, jeg siger ikke, at du skal lyve og opfinde falske historier, men jeg siger, at en sand historie, der er sket for din fætters vens kærestes søster, ikke tager skade af at blive trukket et par led længere

Læs videre
Hvordan holder man en interessant samtale i gang

Hvordan holder man en (interessant) samtale i gang?

Én af mine gode venner spurgte mig i tirsdags: ”Hvordan finder du på alt det, du siger?” Spørgsmålet var nok en blanding af et reelt spørgsmål og en diskret hentydning til, at jeg indimellem burde værdsætte stilheden lidt mere (a.k.a. knytte sylten). Alligevel hørte jeg (naturligvis) kun den første betydning, og det har fik mig til at overveje, hvad det egentligt er, jeg gør, når jeg uden problemer kan holde en samtale kørende i flere timer med totalt tilfældige personer. Hvordan holder man en interessant samtale i gang? I dette indlæg vil jeg fokusere på netop de tilfældige personer. Eller personer, som du ikke i forvejen kender. At holde samtaler kørende med din familie og venner, må du selv stå for. Den rigtigt svære prøvelse er at føre en intelligent samtale med personer, som du overhovedet ikke kender, og som måske kommer fra et helt andet sted end dig selv – i bogstavelig og overført betydning. Så altså… Hvordan holder

Læs videre
Flottere sprog

31 stykker dansk lyrik som giver et flottere sprog

Hvis du vil have et flottere sprog, så skulle du kigge på nogle af de de dygtigste sprogkunstnere: sangere. Det kunne være Bob Dylan, Leonard Cohen, Eminem, John Lennon, Amy Winehouse og man kunne blive ved. Og helt uden tvivl: Blandt de engelsksprogede sangskrivere findes et utal af vanvittigt dygtige lyrikere. Men der er allerede ALT for mange engelske udtryk og vendinger, som ender i ublu undersættelser, så i dag kigger vi på danske sange. Lær af danske visemagere – for et flottere sprog Alt for ofte glemmer vi de eminente danske sangpoeter, som smæder vers og omkvæd sammen af ord og uventede vendinger og udnytter det smukke danske sprogs finurligheder og mangfoldigheder til male billeder og sindstemninger, som den opmærksomme lytter kun kan falde i svimer over. Dette indlæg er derfor en hyldest til den danske sangskat, som udfordrer os til at bruge sproget mere og bedre. Udfordrer os til at bruge sproget mere dristigt og mere levende, end

Læs videre
Speciale

Specialets røde tråd – Sådan gør du

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg, med en blanding af nervøsitet og stolthed, smed de påkrævede tre printede udgaver af mit speciale i min professors dueslag, klar til aflevering. Og selvom meget vand er løbet under broen siden, så er der stadig nogle ting, der hænger fast: Interessen for begrebet passion og en klar mening om, hvordan man opbygger en god opgave. Det, jeg lærte om et godt speciale, har vist sig gældende i nærmest alt, jeg møder. Hvis du synes, det første er mere interessant, så læs mere her. Hvis ikke, så fortsæt, for det jeg lærte om et godt speciale, er gældende hver gang, du løser en opgave. Bliv skarp på kerneopgaven i specialet Specialet starter, som alle andre akademiske opgaver, ved problemformuleringen. Den, som altid er så besværlig at få ordentligt på plads. Ikke, at du ikke må ændre lidt på problemformuleringen undervejs, men den skal være – og er – hjørnestenen i din opgave

Læs videre
Skriveblokade

15 minutter i skriveblokadens varetægt (+ flugt)

Det er tirsdag morgen. Det kunne også være torsdag eftermiddag eller mandag over middag, men nu har jeg besluttet mig for tirsdag morgen. Jeg tænder computeren – og lader dermed dagen begynde. Sådan for alvor. Nu skal der produceres. Der skal skrives. Jeg åbner Word. Og bliver mødt af et blankt ark med et blinkende irritationselement. Lad os så komme i gang, tænker jeg. Men med hvad? Tour de Detour Jo, jeg må hellere lige hente kaffe. Ud til kaffemaskinens prusten. Ud til friheden fra Words’ næsten tumultariske stilhed. Kaffen er skænket, og jeg trisser tilbage mod trekantsdramaet: tastaturet, det blanke ark og mine sløve fingre. Ingen af os vil rigtigt hinanden, men vi holder stædigt fast. Det må skyldes troen på det bedre. På trods af de dystre udsigter sætter jeg mig veltilfreds i kontorstolen. For turen til kaffemaskinen har ikke blot beriget mig med velvære i flydende form, men også en idé til dagens tekst. Se, der er

Læs videre
sprogligt

3 sproglige kneb fra to komikere (og en præsident)

Da jeg måske er en gammel mand inderst inde (i hvert fald når det kommer til opførsel ved foredrag), er det komikere med en lidt længere lagringstid, jeg synes er sjovest og derfor lærer mest af – også sprogligt. Selvom komikere med nyere datostempler helt sikkert benytter samme tricks, har jeg her samlet eksempler fra to af den danske humors Grand Old Men. Eksempler, jeg håber, du vil tage med, når du selv smeder tekster. Og i deleøkonomiens ånd, vil jeg opfordre dig, kære læser, til at dele et sprogligt kneb eller to i kommentarfeltet. So here goes: Sprogligt kneb nr. 1 – Bank floskler flade og pust nyt liv i dem Komiker, instruktør og samfundsdebattør, Erik Clausen, bruger knebet i sit show Fra den ene hjernehalvdel til den anden; han fanger en floskel og vender bunden i vejret på den. Og mens de dygtige skribenter på Bro-blog har ganske ret i, at man skal undgå klichéer og nedslidte fraser,

Læs videre