Ansøgning

Hvordan skriver man en god jobansøgning?

Over de seneste to uger har jeg læst flere end 40 ansøgninger fra studerende, som har søgt studiejob hos min virksomhed, Montanus. Og det er jo rigtigt dejligt med så overvældende interesse for de jobopslag, vi har ude. Tak for ansøgningerne! De mange ansøgninger har fået mig til at spekulere på, hvad det egentligt er, jeg sætter pris på i en ansøgning, og hvad det er, der gør, at folk bliver fravalgt uden en samtale. Derfor får du her em lille guide til, hvordan den gode ansøgning skal indeholde og hvilke faldgruber, du skal undgå 5 ting, du skal have styr på, før du sender din ansøgning 1. Svarer du på ansøgningens spørgsmål? Ser man nøgternt på det, er et jobopslag et råb om hjælp. Det er en forespørgsel på nogle helt bestemte kvalifikationer og kompetencer, som virksomheden mangler. Derfor er det også vigtigt, at du svarer på jobannoncen, når du skriver din ansøgning. Du skal altså svare helt konkret

Læs videre
Feedback til nye medarbejdere

Jeg har fået en opsigelse. Pis. (Et indlæg om Den Glemte Feedback-form)

Det er torsdag, og jeg har fået en opsigelse. Det var næsten en ny medarbejder. Pis. I skrivende stund er det to år siden. Ja, sådan vil jeg indlede denne blogpost om den oversete disciplin i dansk feedback-kultur. For historien starter præcis der: I mødelokalets klare lys, hvor hun fortæller mig, at mødet har et andet formål, end det jeg nok forventede. Det var der – i mødelokalet – det gik op for mig, at jeg har givet helt forkert sparring og feedback lige siden hun startede. Ikke at det har været feedback-frit, men det er feedback-formen, der har været helt forkert. Og desværre tror jeg ikke, at jeg er den eneste, der glemmer den essentielle, men oversete og til tider fordømte form for feedback til nye medarbejdere: Instruktionen. Hvordan giver du feedback til nye medarbejdere? I Danmark har vi efterhånden en stolt tradition for at inddrage medarbejderne i beslutningerne, og for at vægte sparring og dialog højt i vores

Læs videre
interessant samtale

Interessant samtale: Følg sidesporene til ende og returnér

Dette er tredje og sidste afsnit i serien om, hvordan man holder en interessant samtale i gang, når man taler med nogen, man overhovedet ikke kender. Har du ikke læst de første to, synes jeg, at du skal starte her. I dette afsnit vil jeg udfordre den røde tråd. Eller i hvert fald den helt liniære røde tråd: Følg sidesporene til ende og returnér For netop det – at køre af sporet – er mit sidste trick, når man skal holde den interessante samtale i kørende. Lad blot historierne køre sig selv til ende. Spring og hop i samtalen; kør ud ad en tangent. Og så kom tilbage. Problemet med det sidste punkt (altså at komme tilbage) er, at det kræver, at du har lyttet. For når I rammer endestationen for et emne – ”Nå, så Yarissen kører altså 25 km/l. Jamen, det kan være, at jeg skal have sådan én i stedet for at køre i tog…” – så

Læs videre
Sådan bruger du anekdoter

Sådan bruger du anekdoter

Én af mine gode venner spurgte mig i tirsdags: ”Hvordan finder du på alt det, du siger?”. Selvom spørgsmålet mest var en provokation, har jeg alligevel skrevet et svar til ham (og dig). Dette indlæg er nummer to i rækken, så hvis du vil starter fra begyndelsen, skal du først læse om, hvordan du kan bruge spørgsmål til at finde gode samtalekroge. Sådan bruger du anekdoter i den interessante samtale Hvorfor anekdoter? Fordi de er menneskelige. Det er oplevelser og historier, som alle kan sætte sig ind i. Og fordi de kan gøres sjove, interessante – og ikke mindst relevante. Og lad mig bare sige det igen: Historier behøver ikke altid være 100 procent sande. Men de skal altid være interessante. Nej, jeg siger ikke, at du skal lyve og opfinde falske historier, men jeg siger, at en sand historie, der er sket for din fætters vens kærestes søster, ikke tager skade af at blive trukket et par led længere

Læs videre
Hvordan holder man en interessant samtale i gang

Hvordan holder man en (interessant) samtale i gang?

Én af mine gode venner spurgte mig i tirsdags: ”Hvordan finder du på alt det, du siger?” Spørgsmålet var nok en blanding af et reelt spørgsmål og en diskret hentydning til, at jeg indimellem burde værdsætte stilheden lidt mere (a.k.a. knytte sylten). Alligevel hørte jeg (naturligvis) kun den første betydning, og det har fik mig til at overveje, hvad det egentligt er, jeg gør, når jeg uden problemer kan holde en samtale kørende i flere timer med totalt tilfældige personer. Hvordan holder man en interessant samtale i gang? I dette indlæg vil jeg fokusere på netop de tilfældige personer. Eller personer, som du ikke i forvejen kender. At holde samtaler kørende med din familie og venner, må du selv stå for. Den rigtigt svære prøvelse er at føre en intelligent samtale med personer, som du overhovedet ikke kender, og som måske kommer fra et helt andet sted end dig selv – i bogstavelig og overført betydning. Så altså… Hvordan holder

Læs videre
Flottere sprog

31 stykker dansk lyrik som giver et flottere sprog

Hvis du vil have et flottere sprog, så skulle du kigge på nogle af de de dygtigste sprogkunstnere: sangere. Det kunne være Bob Dylan, Leonard Cohen, Eminem, John Lennon, Amy Winehouse og man kunne blive ved. Og helt uden tvivl: Blandt de engelsksprogede sangskrivere findes et utal af vanvittigt dygtige lyrikere. Men der er allerede ALT for mange engelske udtryk og vendinger, som ender i ublu undersættelser, så i dag kigger vi på danske sange. Lær af danske visemagere – for et flottere sprog Alt for ofte glemmer vi de eminente danske sangpoeter, som smæder vers og omkvæd sammen af ord og uventede vendinger og udnytter det smukke danske sprogs finurligheder og mangfoldigheder til male billeder og sindstemninger, som den opmærksomme lytter kun kan falde i svimer over. Dette indlæg er derfor en hyldest til den danske sangskat, som udfordrer os til at bruge sproget mere og bedre. Udfordrer os til at bruge sproget mere dristigt og mere levende, end

Læs videre
jobsamtale

Jobsamtale: Kandidaten fejler, og det er din skyld!

Den perfekte kandidat performer ikke til jobsamtalen, og det er din fejl. Men du ved det ikke. For du synes, at du gør alt rigtigt: Godt håndtryk, smiler imødekommende, inviterer indenfor, byder på kaffe, small-talker og peger på stolen og sætter dig …fuldstændigt forkert. Du sidder igen forkert I alt for mange jobinterviews sætter intervieweren sig lige over for kandidaten. Altså på den direkte modsatte side af bordet. En placering som umiddelbart virker logisk, men som måske også er den værste placering, du kan vælge. Særligt to ting er problematiske ved at placere sig direkte over for ansøgeren. Og begge dele er forbundet med nogle helt grundlæggende principper i den menneskelige adfærd. Klar til kamp, ikke kløgt Det første problem hænger sammen med din kropsstilling i forhold til kandidaten. Når du placerer dig direkte over for ansøgeren, betyder det, at du vender din brystkasse og dit skuldreparti direkte frem mod ansøgeren. Som du kan læse her, er denne type stilling

Læs videre
To-do-listen

To-Do-listens sidste sang: Kongen er død! Længe leve Kongen!

Det er moderne, at have mange bolde i luften. Og være “robust”. Og helst i skøn forening. Og uden brok. Og tak for kaffe. Men hvordan holder man boldene flyvende, mens deadlines skyder imod dig med supersonisk hast? Hvordan holder du styr på, at du hele tiden laver det rigtige på det rigtige tidspunkt? Hvordan jonglerer du deadlines og opgaver, så alt løses til tiden, og uden at din egen robuste stamme bliver væltet af slipstrømmen fra forbipasserende, forældede deadlines? Drop To-Do-listen Det lyder kontroversielt, men første skridt til at få ro på malstrømmen af manglende leverancer, er at kvitte huskelisten. To-do-listen – om den er på papir eller elektronisk – er, efter min mening, både mangelfuld og forældet. Papirlistens styrker og svagheder Den klassiske tjekliste på linjeret blokpapir har, som jeg ser det, kun meget få styrker: Den er tilgængelig – selv når din telefon er løbet tør for strøm. Det føles helt igennem fantastisk at sætte flueben, når

Læs videre
Speciale

Specialets røde tråd – Sådan gør du

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg, med en blanding af nervøsitet og stolthed, smed de påkrævede tre printede udgaver af mit speciale i min professors dueslag, klar til aflevering. Og selvom meget vand er løbet under broen siden, så er der stadig nogle ting, der hænger fast: Interessen for begrebet passion og en klar mening om, hvordan man opbygger en god opgave. Det, jeg lærte om et godt speciale, har vist sig gældende i nærmest alt, jeg møder. Hvis du synes, det første er mere interessant, så læs mere her. Hvis ikke, så fortsæt, for det jeg lærte om et godt speciale, er gældende hver gang, du løser en opgave. Bliv skarp på kerneopgaven i specialet Specialet starter, som alle andre akademiske opgaver, ved problemformuleringen. Den, som altid er så besværlig at få ordentligt på plads. Ikke, at du ikke må ændre lidt på problemformuleringen undervejs, men den skal være – og er – hjørnestenen i din opgave

Læs videre