sprogligt

3 sproglige kneb fra to komikere (og en præsident)

Da jeg måske er en gammel mand inderst inde (i hvert fald når det kommer til opførsel ved foredrag), er det komikere med en lidt længere lagringstid, jeg synes er sjovest og derfor lærer mest af – også sprogligt.

Selvom komikere med nyere datostempler helt sikkert benytter samme tricks, har jeg her samlet eksempler fra to af den danske humors Grand Old Men. Eksempler, jeg håber, du vil tage med, når du selv smeder tekster. Og i deleøkonomiens ånd, vil jeg opfordre dig, kære læser, til at dele et sprogligt kneb eller to i kommentarfeltet. So here goes:

Sprogligt kneb nr. 1 – Bank floskler flade og pust nyt liv i dem

Komiker, instruktør og samfundsdebattør, Erik Clausen, bruger knebet i sit show Fra den ene hjernehalvdel til den anden; han fanger en floskel og vender bunden i vejret på den. Og mens de dygtige skribenter på Bro-blog har ganske ret i, at man skal undgå klichéer og nedslidte fraser, så opstår der sød musik – og god komik – når klichéerne vrangvendes. Min favorit fra Clausen show er:

”Man skal stå tidligt op for at følge med” – Erik Clausen

Politikerne kan slet ikke styre os kreative. Hvorfor? – De står alt for tidligt op. Og vi rører ikke på os før klokken ti. Til gengæld går vi sent i seng – og det er der, det hele sker! – Erik Clausen

Kombinationen af det genkendelige i klichéen og overraskelsen over den nye brug af udtrykket gør, at publikum går fra foredraget med budskabet limet fast til hjernebjælken. Pragtfuldt.

Sprogligt kneb nr. 2 – Beskriv uden tillægsord

Når vi beskriver med tillægsord fortæller vi rigtignok noget om, hvordan en given ting er og bør opfattes. Men hvis vi bruger navneord og udsagnsord til at beskrive med, liver fortællingen pludselig op. Fremfor nøgterne beskrivelser af døde karakteristika toner et fabeldyr frem på lystavlen, som giver publikum den helt rette sindsstemning.

Her er to stykker med jazz fra foredraget med Erik Clausen, sammenlignet med versionen fra Bilkas kunderadio:

”Han står der og ligner fast løn i ansigtet”

versus

”Han står der med et kedeligt ansigtsudtryk”

”Og så kiggede jeg på basunenglen i spejlet”

versus

”Og så kiggede jeg på den lille overvægtige dreng i spejlet”

Sprogligt kneb nr. 3 – Fortæl historier

Det er ikke et ukendt fænomen. Hverken inden for virksomhedskommunikation, markedsføring eller personlig kommunikation. Historiefortælling – i nedskrevet eller mundtlig form – har gennem årtusinder været bærende for overleveringen af kulturer (mikro og makro), idéer og meninger. Ser man på både store talere og dygtige komikere, er det også historierne om Greenville, South Carolina, eller broderens læderbukser, der giver genklang. Begge historier er værd at bruge 5-7 minutter på.

Selvom jeg naturligvis opfordrer til, at man er ærlig i sin kommunikation, mener jeg ikke, at et insisterende fokus på fakta nødvendigvis skal gå forud for en virksomhedsfabel, der efterlader et aftryk. Og mens Obamas historie givet vis er sand, kan jeg informere den nysgerrige læser om, at Niels Hausgaard er enebarn.

Hvad er dit bedste sproglige kneb? Begav os andre – og skriv det i kommentarfeltet