Muse hæve-sænke-skrivebord

Muse: Hæve-sænke-skrivebord og andre undskyldninger

Jeg skal bruge kaffe og et sted uden forstyrrelser.

En god kaffe. Og en god stol. Et hæve-sænke-skrivebord og en god sang i hovedtelefonerne. Måske Sam Smith. Nej, det overdøver ikke de andre. Det overdøver ikke overspringstankerne i mit hoved. Det overdøver ikke Linkedin, der råber på opmærksomhed. Nej, Metallica eller måske noget mere larm.

Ja, nu er den der, min Muse.

Læs & forstå akademiske tekster

Læs & forstå HVAD SOM HELST!

Det er skriftsproget, der markerer overgangen fra forhistorisk til historisk tid. Det var skriftsproget, der satte fart i den teknologiske udvikling, og som gør at udviklingen til stadighed bevæger sig med hastigere skridt.
Hvorfor?
Fordi skriftsproget gør det muligt at opbevare informationer og overlevere viden fra generation til generation. Fordi skriftsproget gør det muligt at lære hvad som helst fra hvem som helst.
Men hvordan lærer man så gennem tekster? Hvis nu man vil lære noget helt nyt og meget komplekst? Hvis nu man vil lære… kvantemekanik?
Desværre må vi konkludere at den teknik, vi lærte i skolen, måske ikke er den mest effektive. At slæbe sig igennem en lærebog fra start til slut, er simpelthen ikke den smarte eller hurtige måde at lære nye koncepter på.

Dagens henrettelse: “Jeg tænker at”

Att. danskere

I dag henrettes: “Jeg tænker at”.

Jeg tænker, at det er på tide at stoppe. Ikke med at tænke, men stoppe med at sige “Jeg tænker at”. Et udtryk, der har haft eksponentiel vækst de sidste par år, og jeg tror, at jeg ved hvorfor. Forklaring følger. Men først:

Farvel “Jeg tænker at”. Tak for et (om)hyggeligt bekendskab – hvad tænker du om skafottet?

BETÆNKSOM NEKROLOG

Som barn var jeg var en talende dreng. Det kommer næppe bag på nogen. Jeg havde mange meninger om mange ting; nogle mere faktafunderede end andre, men det så jeg stort på. På et tidspunkt sagde min far til mig, “Mikkel, enten er det noget, du ved, eller også er det noget, du tror.” Og han havde ret, og jeg hørte (vist nok) efter.

Til min bedrøvelse, blev jeg alligevel indhentet igen af den sproglige faktasiform fra min barndom. Denne gang forklædt som en tanke. Jeg faldt i fælden og tog “Jeg tænker at” til mig. Det lød jo så godt:

“Jeg tænker, at vi skal satse på Linkedin.”

“Jeg tænker, at vi er enige.”

Ja, det lød godt, men den nu afdøde “Jeg tænker at” var en splattenslager. En plattenslager, der lagde sig i midterfeltet mellem vished og synsning. En plattenslager, der camouflere sin manglende viden, for at fremstå… [3 minutters læsning]