Forstå storbritainiens tilflyttere

Brexit #4: London ligger i Italien

Mød Riccardo.

Riccardo bor i London. Arbejder i London. Ja, driver sin egen virksomhed i London.

Ikke i en af de lidt forhutlede forstæder i øst og vest, men i Kingston. Kingston Upon Thames – det er så fint, som det lyder. Ren britisk idyl med klinisk rene gågader, store tvillingehuse, en aldrende befolkning og børnefamiliernes teenagebumsede, ærkeblege britiske unge, der rumsterer i gadebilledet om natten.

Riccardo er ikke fra den mangfoldige del af London, som man kender fra Camden Market, Sherperd’s Bush eller White Chapel. Riccardo har en Master’s degree fra Kingston University og har drevet sin kreative virksomhed, siden han kom fra Italien til London for over 10 år siden.

Men nu er Riccardo vred. Og skuffet. Og lidt nervøs for fremtiden.

BRITISK ITALIENER ELLER ITALIENSK BRITE?
Den 29. marts ligger lige rundt om hjørnet, og selvom Theresa May ser ud til at have nogle lange arbejdsdage i øjeblikket, så er faktum stadigvæk, at Storbritannien vælger EU fra om få måneder. Ja, faktisk valgte de i højere grad EU fra i 2016, da referendummet fandt sted.

Et par dage efter afstemningen i 2016 talte jeg med Riccardo, for at høre, hvordan han tolkede resultatet. Han var ikke i tvivl… [9 minutters læsning]

Dagens henrettelse: UX

Dagens henrettelse: UX

Att. designere, adfærdseksperter og app-udviklere.

I dag henrettes: UX

I ved det. Forkortelser lyder bare bedre. Klogere. Og smartere – især, hvis vi kan smide et X ind. Det får sådan en lidt gadesmart, hightech klang af det der X. Sådan en tone af, at vi i hvert fald er med på beatet. Ledelseskonsulenterne er med (CX), Apple er med (iPhone X) og Microsoft var med i 2001 (XP). Og nu er altså også designerne med.

Men UX, eller User Experience, som det hedder på nydansk, er endnu et ord (?), som må lide en offentlig henrettelse, fordi udtrykket mangler substans. Det er et overfladeudtryk, kun få indvigede forstår, og som derfor ikke rigtigt forpligter. Så farvel til UX. Tak for nu.

NEKROLOG
UX var et udtryk med intentionerne i orden. Alle tanker bag UX var sunde og gode overvejelser. Det sammen kan bare ikke siges om ordet – eller forkortelsen, om man vil. 

UX var et modeord med kort levetid. Et par år måske. Men hvorfor?

Det måske allerstørste problem med UX var, at alle de, der solgte det, synes, det lød fedt, mens alle de, der købte det, ikke forstod en bjælde. En hurtig søgning bekræfter: De første syv resultater på Google er variationer af spørgsmålet “hvad er UX?”.

Men i virkeligheden var UX slet ikke så fremmed… [1 minuts læsning]

Dagens henrettelse: Employer Branding

Att.: HR-chefer og direktionsmedlemmer

I dag henrettes: EMPLOYER BRANDING

Måske jeg er naiv. I så fald har I carte blanche til at sable mig ned i kommentarerne. Men kun hvis I kan komme med en god begrundelse og måske et godt eksempel. Forinden vil jeg dog gerne have lov til at forsvare min sag:

Employer Branding er for virksomheder med et dårligt employer brand.

I dag siger jeg derfor farvel til Employer Branding. Et udtryk uden empati.

NEKROLOG
På handelshøjskolen havde vi et fag om Human Ressource Management (endnu et ækelt ord, for hvem gider være en ressource – måske Human Relationship Management er bedre?). Der lærte vi også udtrykket Employer Branding. Inden for uni-murene rungede udtrykket flot, men ude i virkeligheden klingede det hult.

Employer Branding viste sig nemlig at være den grimme fætter til – ja, Branding. Employer Branding var den skæve eksistens, der kun tiltrak de dårlige drenge i klassen. De drenge, der ikke kunne opføre sig ordentligt over for andre. De drenge, der havde brug for noget andet at gå op i, end deres eget omdømme.

I virkeligheden handlede det nemlig ikke om, at den gode arbejdsplads krævede en særskilt strategi. Det handlede om, at den gode arbejdsplads skulle… [3 minutters læsning]

Formalitet på Business English

Brexit-lektion 2: Så formel skal du være på Business English

Som dansker går vi ofte galt i byen, når vi kommunikerer med briter. Vi tror, de er helt med på vores frisindede og letsindige måder at tale på, blot fordi den britiske humor ligger tæt på den danske.

Men sådan er det ikke.

MERE FORMEL END DU TROR
Første gang jeg blev rigtigt opmærksom på formaliteten var efter et par uger i London. Jeg står ved kassen i Lidl og er lidt i min egen verden. Og ligesom i Danmark bliver der sagt “hej” og “ellers andet” og “god dag”. Men i England følger der et lille ord mere med: Sir. “Hello sir”, “Thank you, sir” og “Have a nice day, sir”. Det var første gang, jeg for alvor lagde mærke til det ekstra lille ord, og at jeg ikke selv brugte det.

Efter turen i Lidl (og bemærk lige, at vi altså ikke taler om Mark & Spencers her, men en discountforretning) begyndte jeg at sige… [7 MIN]