Dagens henrettelse: “Jeg tænker at”

Att. danskere

I dag henrettes: “Jeg tænker at”.

Jeg tænker, at det er på tide at stoppe. Ikke med at tænke, men stoppe med at sige “Jeg tænker at”. Et udtryk, der har haft eksponentiel vækst de sidste par år, og jeg tror, at jeg ved hvorfor. Forklaring følger. Men først:

Farvel “Jeg tænker at”. Tak for et (om)hyggeligt bekendskab – hvad tænker du om skafottet?

BETÆNKSOM NEKROLOG

Som barn var jeg var en talende dreng. Det kommer næppe bag på nogen. Jeg havde mange meninger om mange ting; nogle mere faktafunderede end andre, men det så jeg stort på. På et tidspunkt sagde min far til mig, “Mikkel, enten er det noget, du ved, eller også er det noget, du tror.” Og han havde ret, og jeg hørte (vist nok) efter.

Til min bedrøvelse, blev jeg alligevel indhentet igen af den sproglige faktasiform fra min barndom. Denne gang forklædt som en tanke. Jeg faldt i fælden og tog “Jeg tænker at” til mig. Det lød jo så godt:

“Jeg tænker, at vi skal satse på Linkedin.”

“Jeg tænker, at vi er enige.”

Ja, det lød godt, men den nu afdøde “Jeg tænker at” var en splattenslager. En plattenslager, der lagde sig i midterfeltet mellem vished og synsning. En plattenslager, der camouflere sin manglende viden, for at fremstå… [3 minutters læsning]

Læs videre

26 finurlige misforståede udtryk, som jeg elsker

Dette blogindlæg har ligget i min idébank i lang tid. Rigtigt lang tid.

Den har ligget der, fordi jeg simpelthen ikke har kunnet finde formen. Jeg har ikke kunne rammesætte idéen rigtigt, fordi der bare er så meget guld , og fordi inputtene er kommet fra rigtigt mange forskellige steder – avisartikler, hørt på TV, hørt fra kolleger og mange flere.

Så for at gøre en lang historie kort, så har jeg simpelthen bare valgt at udgive listen uformateret. Uden struktur, rækkefølge eller kontekst. Fordi jeg helt vild gerne bare vil udgive den, og høre hvad du synes, og høre hvilke udtryk, du selv støder på af samme slags.

Så, with no further ado:

MINE YNDLINGS MISFORSTÅEDE KLICHÉER, ORDSPROG OG TALEMÅDER
• Selv en blind høne lægger æg
• At drikke Søren Pind i øret
• At bære den af [altså at bære nag]
• At skrive noget i glemmebogen [i modsætning til at noget “går” i glemmebogen]
• Den skarpeste ske i skuffen.
• Svampingnonger
• Hille den [altså, hillemænd]
• Koldhøne [altså, kålhøgen]
• Den største hanke [altså, den største anke]
• Jeg er ikke født bag en vogn
• Lod sig ikke hive med [altså, rive…]
• Hvis jeg havde været en kvindes barn (intentionen var ikke at bagtale sin mor)
• Ingen slinger i dansen
• Mine evner kommer til kors [Amen]

[Og 12 flere finurlige ukorrekte udtryk…]

Læs videre
britiske medarbejder er ikke brite

Brexit #4: London ligger i Italien

Mød Riccardo.

Riccardo bor i London. Arbejder i London. Ja, driver sin egen virksomhed i London.

Ikke i en af de lidt forhutlede forstæder i øst og vest, men i Kingston. Kingston Upon Thames – det er så fint, som det lyder. Ren britisk idyl med klinisk rene gågader, store tvillingehuse, en aldrende befolkning og børnefamiliernes teenagebumsede, ærkeblege britiske unge, der rumsterer i gadebilledet om natten.

Riccardo er ikke fra den mangfoldige del af London, som man kender fra Camden Market, Sherperd’s Bush eller White Chapel. Riccardo har en Master’s degree fra Kingston University og har drevet sin kreative virksomhed, siden han kom fra Italien til London for over 10 år siden.

Men nu er Riccardo vred. Og skuffet. Og lidt nervøs for fremtiden.

BRITISK ITALIENER ELLER ITALIENSK BRITE?
Den 29. marts ligger lige rundt om hjørnet, og selvom Theresa May ser ud til at have nogle lange arbejdsdage i øjeblikket, så er faktum stadigvæk, at Storbritannien vælger EU fra om få måneder. Ja, faktisk valgte de i højere grad EU fra i 2016, da referendummet fandt sted.

Et par dage efter afstemningen i 2016 talte jeg med Riccardo, for at høre, hvordan han tolkede resultatet. Han var ikke i tvivl… [9 minutters læsning]

Læs videre

Dagens henrettelse: UX

Att. designere, adfærdseksperter og app-udviklere.

I dag henrettes: UX

I ved det. Forkortelser lyder bare bedre. Klogere. Og smartere – især, hvis vi kan smide et X ind. Det får sådan en lidt gadesmart, hightech klang af det der X. Sådan en tone af, at vi i hvert fald er med på beatet. Ledelseskonsulenterne er med (CX), Apple er med (iPhone X) og Microsoft var med i 2001 (XP). Og nu er altså også designerne med.

Men UX, eller User Experience, som det hedder på nydansk, er endnu et ord (?), som må lide en offentlig henrettelse, fordi udtrykket mangler substans. Det er et overfladeudtryk, kun få indvigede forstår, og som derfor ikke rigtigt forpligter. Så farvel til UX. Tak for nu.

NEKROLOG
UX var et udtryk med intentionerne i orden. Alle tanker bag UX var sunde og gode overvejelser. Det sammen kan bare ikke siges om ordet – eller forkortelsen, om man vil. 

UX var et modeord med kort levetid. Et par år måske. Men hvorfor?

Det måske allerstørste problem med UX var, at alle de, der solgte det, synes, det lød fedt, mens alle de, der købte det, ikke forstod en bjælde. En hurtig søgning bekræfter: De første syv resultater på Google er variationer af spørgsmålet “hvad er UX?”.

Men i virkeligheden var UX slet ikke så fremmed… [1 minuts læsning]

Læs videre

Dagens henrettelse: Employer Branding

Att.: HR-chefer og direktionsmedlemmer

I dag henrettes: EMPLOYER BRANDING

Måske jeg er naiv. I så fald har I carte blanche til at sable mig ned i kommentarerne. Men kun hvis I kan komme med en god begrundelse og måske et godt eksempel. Forinden vil jeg dog gerne have lov til at forsvare min sag:

Employer Branding er for virksomheder med et dårligt employer brand.

I dag siger jeg derfor farvel til Employer Branding. Et udtryk uden empati.

NEKROLOG
På handelshøjskolen havde vi et fag om Human Ressource Management (endnu et ækelt ord, for hvem gider være en ressource – måske Human Relationship Management er bedre?). Der lærte vi også udtrykket Employer Branding. Inden for uni-murene rungede udtrykket flot, men ude i virkeligheden klingede det hult.

Employer Branding viste sig nemlig at være den grimme fætter til – ja, Branding. Employer Branding var den skæve eksistens, der kun tiltrak de dårlige drenge i klassen. De drenge, der ikke kunne opføre sig ordentligt over for andre. De drenge, der havde brug for noget andet at gå op i, end deres eget omdømme.

I virkeligheden handlede det nemlig ikke om, at den gode arbejdsplads krævede en særskilt strategi. Det handlede om, at den gode arbejdsplads skulle… [3 minutters læsning]

Læs videre

Brexit-lektion 3: Sådan skriver du en engelsk business e-mail

Hello, hi eller dear Måske særligt når det kommer til hilsenerne, er det svært for vores uhumske vikingeslægt at kommunikere med de formelle briter. For mens vi på dansk oftest kan slippe godt fra at bruge “Hej Peter” som vores hilsen i mailen, forholder det sig anderledes, når vi skal skrive en engelsk business e-mail. På engelsk skriver du “Dear”. Og efter det “Dear” skal du tage stilling til, hvem du skriver til. For du skal vide, om I er på fornavn eller ej. Dear Ms. Smith Dear Sir Hvis du ikke ved, om I er på fornavn, så er I det ikke. Lad din britiske kontakt tage førertrøjen, når I vil nedtone det formelle. Og når så I er på fornavn, skriver du selvfølgelig bare Dear Peter eller Hi Sophie. Sincerely, truly eller regards På dansk skal vi forholde os til, om det er en kærlig eller en venlig hilsen. På engelsk har vi lidt flere muligheder. Muligheder, der

Læs videre

Forankre – et ord aflives

Att. Forandringseksperter, topledere og virksomhedsstrateger

I dag henrettes: FORANKRE

“Men forankre er da et helt almindeligt dansk ord,” tænker du nok. Og ja, du har ret. Men Forankre er et af de ord, som faktisk har haft en nobel og meget historisk betydning i det danske sprog, men som nu er blevet slavepisket hele vejen til skafottet af ledelseskonsulenter og direktioner, der ikke kan huske, hvordan det er, at have fingrene i materien.

NEKROLOG
Forankre er faktisk et smukt ord, der engang betød landgang på eksotiske strande for danske søfarer. Men nu er Forankre anderledes. Ordet er blevet… [3 min]

Læs videre
Øjenhøjde

I Øjenhøjde – Et udtryk aflives

Kære kolleger, ledere og customer excellence-eksperter (hvad end det så er).

I dag skal vi sige farvel til et udtryk, som mange har kært. Det bliver et tårevædet farvel.

I dag afliver jeg: I Øjenhøjde. Farvel, og må jeg aldrig se dig igen.

NEKROLOG FOR I ØJENHØJDE
I Øjenhøjde var et udtryk med gode intentioner. Masser af velmenende tanker og ord, som skulle gøre kunder endnu mere glade for de virksomheder, de køber fra.

Men selvom udtrykket var en velmenende eksistens, bar det på en uskøn fortid. Et skelet i skabet, der overskygger den kundecentriske omtanke med en underbevidst nederdrægtig bagtanke.

Lad mig illustrere. Luk øjnene og læs videre, mens du ser scenariet for dig.

Du går i parken og møder en person, du gerne vil sige “hej” til. I løber hinanden imøde og mens du smiler og siger, “Heeej Emilie”, bevæger din krop sig i øjenhøjde med Emilie. Du giver Emilie en krammer.

FRYS.
Træd ud af din krop og se… [3 minutter]

Læs videre
Formalitet på Business English

Brexit-lektion 2: Så formel skal du være på Business English

Som dansker går vi ofte galt i byen, når vi kommunikerer med briter. Vi tror, de er helt med på vores frisindede og letsindige måder at tale på, blot fordi den britiske humor ligger tæt på den danske.

Men sådan er det ikke.

MERE FORMEL END DU TROR
Første gang jeg blev rigtigt opmærksom på formaliteten var efter et par uger i London. Jeg står ved kassen i Lidl og er lidt i min egen verden. Og ligesom i Danmark bliver der sagt “hej” og “ellers andet” og “god dag”. Men i England følger der et lille ord mere med: Sir. “Hello sir”, “Thank you, sir” og “Have a nice day, sir”. Det var første gang, jeg for alvor lagde mærke til det ekstra lille ord, og at jeg ikke selv brugte det.

Efter turen i Lidl (og bemærk lige, at vi altså ikke taler om Mark & Spencers her, men en discountforretning) begyndte jeg at sige… [7 MIN]

Læs videre
Storbritannien eller UK?

Brexit-lektion 1: Storbritannien eller UK? Få styr på geografien

“England, Storbritannien eller UK? 29. marts 2019. Brexit står for døren. For rigtigt mange danske virksomheder betyder det, at en masse information og kommunikation, går frem og tilbage over Nordsøen i disse måneder. Men hvordan kommunikerer vi egentligt med de kære briter? Med en humor, der ligger tæt på vores danske sarkasme, og et sprog, som vi alle (næsten) mestrer, kan vi som danskere let træde briterne over tæerne, hvis ikke vi er opmærksomme på de skjulte kulturelle forskelle. Dette er første lektion i en miniserie om, hvordan vores kommunikation når over Vesterhavet uden at strande på spidsfindige formaliteter eller blæse ind på en kulturel katastrofekurs. Første afsnit i miniserien starter med et navn. Eller mange navne. Nemlig med, hvad søren vi skal kalde vores venner på øerne. Undgå sure miner – få styr på geografien Kært barn har som bekendt mange navne. I denne sammenhæng er barnet dog ikke så kært. Eller det bliver i hvert fald hidsigt, hvis

Læs videre