“Det har jeg glemt!”
Måske fire af de mest skadelige ord, du kan sige. For når vi glemmer, skuffer vi, og hvis tillid bygges op i centimeter, river skuffelse ned i meter.
“Jeg har glemt din fødselsdag.”
“Jeg har glemt vores aftale”
“Jeg har glemt at vende tilbage”
“Jeg har glemt at levere din vare”
Hmf.. Far er ikke vred. Han er skuffet.
Men hvis skuffelse river tilliden ned, må mørtlen i et stærkt tillidsforhold vel være det modsatte: At man husker. Husksomhed.
At huske skaber tillid
Det skaber tillid, når:
- Du husker mit navn
- Du husker at hente dit barn i børnehave
- Du husker dine venners venner
- Du husker, hvor jeg skulle hen på ferie
Dygtige sælgere har brugt husketricket i årevis og fører logbog over, hvem du er, hvad du laver og hvor du tager på ferie, netop for at kunne huske det, næste gang I mødes. Så man virker interesseret. Og det virker.
Derfor må det også være blandt de stærkeste superkræfter, du kan få, at du er god til at huske. At huske alle mulige ting. Personligt er jeg ikke særligt god til det. Jeg glemmer, hvad folk hedder. Jeg glemmer mine aftaler, hvis de ikke står i kalenderen. Og jeg glemmer, hvor selv mine venner skal hen på ferie.
LÆS OGSÅ, HVORFOR DU TRAVLHED ER RESULTATET AF DOVENSKAB
Jeg vil ikke glemme mere. Jeg vil huske!
Derfor vil jeg gøre noget ved det. Jeg vil træne min hukommelse. Så nu har jeg tilmeldt mig et online kursus, som lærer mig husketeknikker og styrker min hukommelse. Kurset lover ikke kun at styrke min evne til at huske navne og steder. Det lover også, at jeg bedre kan huske ting, jeg læser og hører. Ting jeg oplever.
Kurset lover med andre ord, at jeg vil lære bedre. For læring er vel i sin grundform blot aktiveret hukommelse:
- Jeg kan huske, hvordan man tager en akkord på klaveret. Derfor kan jeg gøre det.
- Jeg kan huske, hvornår min datter har fødselsdag. Derfor kan jeg fejre det.
- Jeg kan huske, at gentagelser er godt for læsevenligheden. Derfor har jeg skrevet tre punkter.
Hukommelse er også en teknik
Den første teknik, jeg skal lære at mestre, er den, hvor man placerer de ting, man skal huske, langs med en bestemt rute. Du kender den sikkert. Det er den teknik, folk der kan 450 cifre i pi bruger. Og det er den, som dygtige talere bruger, når de skal præsentere uden talepapir.
Begynderruten, som jeg skal bruge, giver mig ti lokationer på et sted, jeg kender godt: Min egen krop.
- Toppen af mit hoved
- Næsen
- Munden
- Ørerne
- Drøblen
- Kragebenet
- Skuldrene
- Fingrene
- Maven
- Bagdelen
På alle ti steder, placerer jeg med fantasien de ting, jeg skal huske. Lad os prøve med et eksempel.
LÆS OGSÅ, HVORFOR DU SKAL DROPPE TO-DO-LISTER. NU.
Huskeøvelse
Jeg vil bede dig om at læse følgende liste, slukke skærmen, og så skrive den ned i samme rækkefølge på et stykke papir.
- Mælk
- Æg
- Smør
- Kikærter
- Rugbrød
- Æbler
- Franskbrød
- Creme Fraise
- Skæreost
- Flåede tomater
Sluk skærmen og skriv…
Velkommen tilbage. Hvor mange kunne du huske? Og hvor fik du rækkefølgen korrekt? Hvis kunne nailede den, så tager jeg hatten af. Sejt.
Hvis ikke (leg gerne med selvom du var sej), så prøv at forstille dig følgende. Vi arbejder os ned fra toppen af dit hoved og ned til din bagdel:
- Du har et yver på hovedet som en hat.
- På næsten balancerer du et æg. Det er svært.
- Tandsmør. Dine tænder er smurt ind i smør. Lækkert – eller.
- Ud af dine ører springer kikærter. Som små popkorn.
- Kan du synke tørt rugbrød? Forstil dig den kradsende følelse i halsen.
- Et æble bliver kastet mod dit kraveben – dit kravebenbrække, men æblet bliver til lækker juice.
- Dine skuldre er lavet af franskbrød. Træls, når det regner.
- Du masserer flødeost med dine fingre. Køligt, klistret og lækkert.
- På din mave ligger skiver af stærk skæreost pænt fordelt ud. Mærk, hvordan de klæber til maveskindet.
- Hvordan de flåede tomater forholder sig til din bagdel, må være op til din egen fantasi, men gør det huskværdigt. 😀
Prøv nu igen at slukke for skærmen og gå ud og hent en kop kaffe. Når du kommer retur, så prøv om du kan huske din indkøbsseddel. Bliver du forstyrret af en kollega, dine børn eller af folk der larmer i bussen, så er det fint. Det forstærker bare min pointe. Sluk skærmen.
OK. Er du retur?
Hvordan er det gået med at huske dine ting?
Det tænkte jeg nok. Du huskede sikkert det hele. Tak for legen – jeg glæder mig til at huske bedre.