Min datter har lige lært at kravle. Eller hun er i gang med at lære det. Ét skridt med armen, ét med benet, og så falder hun. Men hun kommer fremad, og det er en helt ny ting for hende. Og for hendes forældre – hvad blev der af, at man kan placere hende i et hjørne og så ville hun blive der?
Uden at blive alt for sentimental, så er det, at se et lille barn lære nye færdigheder, en helt fantastisk oplevelse. Ingen nervøsitet at ane. Det er fantastisk, ikke bare fordi jeg som far bliver glad og stolt over mit lille afkom, men også fordi hendes udvikling minder mig om, at alting skal tillæres.
Alt.
Så det er bare at komme i gang med at øve sig.
