Sådan udnytter du MVP til din fordel
Det er dog ikke sportens MVP, vi skal beskæftige os med i dag, men faktisk er de to ikke så forskellige. Vi skal nemlig snakke om Minimum Viable Product. Altså den absolutte mindste indsats, du kan klare dig med. Det er dog ikke et udtryk for, at du skal hoppe over hvor gærdet er lavest, men at du ikke skal gøre mere, end hvad nødvendigt er. Dit MVP er simpelthen det mest værdifulde og samtidig mindst tidskrævende du har.
MVP er ikke lig med dårlig indsats
For at spare tid kan du indføre uniformitet på en række områder. Det kan for eksempel være det grafiske udtryk på dine blogposts. Hvis du standardiserer det billede, du brander blogpost med, vil det ganske enkelt ikke tage mere end få minutter at lave det grafiske til dine blogs. Hver gang.
Det behøver ikke være grafisk. Hvis du prøver at sælge grafiske ydelser, er det måske ikke det bedste træk at lave præcis det samme hver gang. Egentlig handler det om, at du ikke skal opfinde den dybe tallerken hver eneste gang du arbejder. Det giver faktisk mening på flere parametre at benytte sig af MVP.
Hvis du indfører og fastholder et simpelt og ens udtryk på de sociale medier, blog og hjemmeside, vil det ikke blot spare dig tid; det vil faktisk også styrke din brandidentitet. Hos Montanus benytter vi os altid af et blåt billede med et enkelt eller to ord på. Det er genkendeligt og sparer os oceaner af tid. Tid vi kan bruge andre steder.
Hvordan finder jeg ud af, hvad mit udtryk skal være?
Der jo lige så mange udtryk at bruge som der er mennesker i verden. Folk finder forskellige ting pæne og gode, men én måde, hvorpå du kan finde frem til dit udtryk, er ved hjælp af personaer. Hvis ikke du har læst vores blogpost om personaer endnu, er det lige her.
Når man laver personaer, dukker der næsten altid en person fra den virkelige verden op i ens hoved. Prøv at find ud af, hvad den person ville kunne lide. Afhængigt af, hvor stor din virksomhed er, er dette dog ikke nødvendigvis en én-mandsopgave. Stik hovederne sammen i teamet og find ud af, hvad der vil være nemmest at standardisere uden at gå på kompromis med kvalitetsudtrykket. MVP er ikke ensbetydende med, at det skal se billigt ud.
Når I har fundet ud af, hvilket udtryk virksomheden skal udstråle, er det bare et spørgsmål om at få det implementeret så hurtigt som muligt. Og hold for Guds skyld fast på det. Det bliver utrolig mudret at se på, hvis i skifter hver måned.
Når først vi har bestemt ét, kan vi så ikke ændre det?
Den digitale verden er under konstant udvikling, så selvfølgelig kan man altid ændre noget. Dog skal man bare passe på ikke at være for radikal i ændringerne. Et eksempel herpå kunne være en af verdens mest velkendte virksomheder, Apple.
De færreste kan huske, hvilket logo Apple startede ud med, men det var altså et billede af Newton med et æble over sit hoved. Derefter gik de over til et regnbuefarvet æble. Det ligger alligevel et godt stykke fra det enkle og simple gråtonede æble, vi kender dem på i dag. Med udgangspunkt i det, kan vi se, at en stor ændring ikke nødvendigvis skader. Det handler jo også om at følge med tiden.
Ensartethed betaler sig i det lange løb, så skynd dig at få samlet dit hold og få standardiseret jeres udtryk på nettet. Det tager måske et par timer at få det på plads, men den mængde af tid i sparer i det lange løb er kæmpe. Tid er penge, og en krone sparet er en krone tjent!
Læs også: Skabelon til det gode blogindlæg