Jeg skal bruge kaffe og et sted uden forstyrrelser. En god kaffe. Og en god stol. Et hæve-sænke-skrivebord og en god sang i hovedtelefonerne. Måske Sam Smith. Nej, det overdøver ikke de andre. Det overdøver ikke overspringstankerne i mit hoved. Det overdøver ikke Linkedin, der råber på opmærksomhed. Nej, Metallica eller måske noget mere larm.
Ja, nu er den der, min Muse. Musen, der skal forvandle sig til sorte tegn på det hvide digitale papir. Musen, der skal få den gode idé til at opstå, mens jeg skriver, for jeg har igen ikke planlagt, hvad der skal stå, eller hvad jeg vil fortælle.
Hvad er min idé overhovedet?
“Fordelen, når man taler før man tænker, er at man også kan overraske sig selv,” plejer jeg at sige. Dels fordi det er sådan jeg har det. Dels fordi jeg i det skjulte har en lille foragt for min manglede evne til at udholde stilheden, som tanken kræver. Og derfor taler jeg før jeg tænker og skriver mine pointer frem. Billedet, jeg viser mig selv, når jeg godtgør min talelyst, er af en skulptør, der kigger på stenen og ser en enhjørning, der blot skal befries fra det overskydende, indespærende granit.
Billedet, der måske er mere sandt, er af drengen, der småskræmt plasker af sted i vandet for at nå i land inden mor og far opdager, at han svømmede længere ud en navlen.
Men faktisk passer det ikke, at jeg ikke ved, hvad jeg vil skrive. Ikke helt i hvert fald. For jeg har en idé. Plaskeriet er derfor ikke et udtryk for mangel på mening, men snarere en måde at navigere på, når idéen skal udfoldes. For vejen kender jeg sjældent. Argumenterne kender jeg sjældent før jeg går i gang. I hvert fald ikke bevidst. Argumenterne skal skrives frem.
Hvad er idéen, spørger du så. Idéen var simpel: Jeg beundrer skabere.
Det er Aarhus jazz-uge, og gaden er fuld af musikere, der skaber lyd og lyrik. Gaden er fyldt med skabere. Og jeg beundrer skabere. De går normalt under betegnelserne “kunstnere”, “artister” eller måske “kreative”. Faktisk er de “skabere”. De skaber nyt. En modsætning til den moderne forbruger – medieforbruger – som, ja, bruger.
Jeg vil SKABE
Jeg vil gerne være skaber fremfor forbruger. Jeg vil gerne skabe, fremfor kun at konsumere. Så det har jeg filosoferet en del over, hvordan jeg kommer til. Og så kom jeg i tanke om, at svaret er så simpelt, at det er kompliceret: Skab! Gå i gang! Start! Begynd at skrive, tegne, fløjte, bygge. Det er allerhelvedes svært at komme i gang, men mens jeg filosoferer over, hvordan jeg kommer i gang, skaber jeg i hvert fald ingenting.
Så jeg forlod min bænk med havudsigt og sidder nu med kaffe, computer og Sam Smith i ørerne, og har skrevet dette. Hvis du kan lide det – fedt! Hvis ikke, håber jeg, at du selv vil skabe noget, som kan bevæge andre bare en smule. Bare en milimeter. Og hvis du mangler et sted at starte, så kan du begynde i kommentarsporet. Velbekomme.
Jeg glæder mig til at se, hvad du skaber.
