Læs & forstå HVAD SOM HELST!

Det er skriftsproget, der markerer overgangen fra forhistorisk til historisk tid. Det var skriftsproget, der satte fart i den teknologiske udvikling, og som gør at udviklingen til stadighed bevæger sig med hastigere skridt.

Hvorfor?

Fordi skriftsproget gør det muligt at opbevare informationer og overlevere viden fra generation til generation. Fordi skriftsproget gør det muligt at lære hvad som helst fra hvem som helst.

Men hvordan lærer man så gennem tekster? Hvis nu man vil lære noget helt nyt og meget komplekst? Hvis nu man vil lære… kvantemekanik?

Desværre må vi konkludere at den teknik, vi lærte i skolen, måske ikke er den mest effektive. At slæbe sig igennem en lærebog fra start til slut, er simpelthen ikke den smarte eller hurtige måde at lære nye koncepter på.

Om at læse for at forstå

Når du læser, fordi du vil lære noget nyt, er udgangspunktet, at du ikke forstår det, du læser. Jo mere fremmed du er over for det nye, desto mindre forstår du, mens du læser.

Det hjælper derfor ikke noget blot at starte på side ét og piske sig selv igennem sætningerne. Det tager alt for lang tid, og i værste fald er du ikke blevet en døjt klogere, når du rammer det sidste punktum.

Når du læser for at lære nye idéer og koncepter, skal du læse på en helt anden måde. Du skal vende det fuldstændigt på hovedet.

Svøm hurtigere! Ellers drukner du i information

Hvis du vil lære at forstå et nyt og komplekst koncept, bliver du nemlig alt for let tabt i detaljerne, hvis du læser på den traditionelle måde. Du drukner i ord og sætninger, som du ikke forstår.

Når teksten bliver svær og man kan mærke informationsdruknedøden nærme sig, reagerer de fleste ved at sætte tempoet ned. De forsøger at svømme langsommere eller måske ligefrem træde vande i havet af uforståelige begreber.

Desværre er denne taktik hverken effektiv eller smart. I stedet for at kæmpe dig igennem, skal du nemlig gøre det modsatte. Du skal sætte tempoet helt i vejret og flyve henover teksterne.

At sætte farten op, er måske ikke det mest intuitive, men ikke desto mindre, så er det fart – ikke træghed – der giver det nødvendige overblik.

Overblik for enhver pris

Hvis du vil tilegne dig ny viden, handler det nemlig i første omgang om at danne sig et overblik.

Du skal have overblik over de generelle linjer i det, du vil lære, og du skal forsøge at forstå de helt overordnede idéer, uden at kende de bagvedliggende detaljer.

Når du i generelle træk forstår en idé, bliver det pludselig meget lettere at forstå de enkelte sætninger. Når du forstår en artikels hovedpointe, er det pludselig meget lettere at forstå, hvordan detaljerne i teksten bidrager til pointen.

For at danne sig et overblik over et felt eller et koncept, som man overhovedet ikke kender til, er der nogle simple tricks, som hjælper dig på vej:

#1 Sæt turbo på kildesøgningen

Dit overblik begynder uden for den enkelte artikel. Når du skal danne overblik over et nyt felt, begynder din forståelse på titelniveau.

Det vil sige, at det allerførste trin, når du vil lære et nyt emne er at sætte turbo på din titelsøgning. Søg dig frem til mellem 20 og 40 artikler om dit emne, og begynd med kun at læse overskriften på artiklerne.

Du kan fint starte din titelsøgning på Google. Her kan du nemt lave varierede søgninger, så du hurtigt finder ud af, hvilke søgninger der giver resultater, du kan bruge.

Når du har lavet de indledende søgninger på Google, og fået en idé om, hvad folk skriver om dit emne, bør du flytte din søgning til steder, hvor du er mere sikker på kvaliteten af de artikler, du finder.

Lidt afhængigt af emnet, vi skal lære, udvider vi hos Montanus typisk søgningen til disse sider:

Akademiske sider

• Google Scholar (Googles akademiske søgemaskine, hvor du kan finde artikler om alle emnetyper)
• Harvard Business Review (Kæmpe gratis portal med videnskabelige artikler om alle aspekter af virksomhedsdrift)
• Science Direct (Online videnskabeligt tidsskrift, hvor du kan købe videnskabelige artikler om mange forskellige emner. Ofte bruger vi også blot at læse artiklernes abstract – som er gratis – til at finde inspiration fra)
• Science (Anerkendte videnskabelige tidsskrifter om naturvidenskab. Artikler kan købes, men det er gratis at læse abstracts)
• Nature (Anerkendte videnskabelige tidsskrifter med naturvidenskabelige artikler. Artikler og udgaver kan købes, men der er også meget viden at hente på deres blog ”Opinion”)
• Academia (Portal hvor alle kan lægge akademiske artikler, afhandlinger og specialer op. Bemærk, at der ikke er nogen kontrol med det, der lægges op, og at artiklerne derfor er af meget svingende videnskabelig kvalitet)
• ResearchGate (Portal, hvor du kan connecte med kloge hoveder og læse videnskabelige artikler)
• Videnskab.dk (dansk videnskabeligt onlinemagasin, som behandler emner på en letforståelig måde. Bemærk, at videnskab.dk gennem tiden har fået kritik af at være for populistisk og indimellem ikke videnskabelig nok)
  
  Og hvordan slår man lige tingene op på bedst vis? Læs her.
  

Statistikbanker

• Our World in Data (Oxford University-baseret database med statistikker om alt fra miljø, energi og fødevarer til teknologi, uddannelse og finans.
• Danmarks Statistik (Gratis statistikker om praktisk talt alt, der har noget med Danmark at gøre)
• SDG Tracker (Statistik på, hvordan det går med FN’s verdensmål. Statistikkerne trækker på mange forskellige kilder og siden er lavet i samarbejde med Oxford University)

Private analysehuse

• Gartner (Internationalt analysehus med fokus på forretningsdrift)
• Forrester (Internationalt analysehus med fokus på virksomhedsdrift, forsikring, finans og det offentlige)
• The Nielsen Company (Internationalt analysehus med fokus på trends i verdens befolkning)

Magasiner og aviser

• Forbes (Business-magasin med artikler om virksomhedsdrift)
• New York Times (Emnerne spænder fra dagens nyheder om politik til artikler om teknologi, naturvidenskabelige opdagelser og kunst)
• Inc. (business-magasin med artikler om kommunikation, erhverv og iværksætteri)
• SDG.

Listen kunne fortsætte i det uendelige, men disse steder er typisk rigtigt gode steder at kigge, når du skal have overblik over et emne – både i overbliksfasen og til senere, når vi skal forstå noget i detaljen.

Ud fra titlerne udvælger du de 10-15 artikler, som du tror kan give dig de indsigter, du er på jagt efter.

#2 Brug indholdsfortegnelsen

Titelsøgningen er første spadestik til din nye viden. Med den på plads, skal du nu kigge ét niveau dybere ned i dine artikler: Du skal danne et overblik over artiklens løbende overskrifter.

Brug indholdsfortegnelsen til at få et overblik over de enkelte artikler og til at få en idé om, hvilke begreber du skal kende inden for emnet. At kigge på indholdsfortegnelsen giver dig også typisk en idé om, hvad der er overbegreber, og hvad der er underbegreber.

Over- og underbegreber kaldes også “taksonomiske niveauer”, og er afgørende at kende for at du kan danne en god forståelse for dit emne.

Når du kender de taksonomiske niveauer i feltet, kan du nemlig begynde at kategorisere din nyligt tilegnede viden, ligesom du kategoriserer æbler og pærer som “frugt” og derfor forstår, at æbler og pærer har nogle fællestræk, som er anderledes end for eksempel nødder, blomster eller haveredskaber for den sags skyld.

For at opnå størst forståelse for feltets begreber og taksonomiske niveauer skal du læse alle indholdsfortegnelserne igennem i dine 10-15 artikler, før du går videre i læse-/læringsprocessen.

Når du har læst indholdsfortegnelserne, vil du nok opdage, at nogle af dine udvalgte artikler ikke er relevante alligevel. Dem dropper du naturligvis bare.

#3 Gennemgå grafer, illustrationer og lister

Et billede fortæller 1.000 ord. Og når du skal lære nyt og forstå artikler om fremmede emner, så er det ikke kun den klassiske forståelse af billeder, vi taler om.

Det er nemlig også nemmere at aflæse en graf, en tabel, en liste, en illustration eller et fremhævet citat, end det er at tætlæse en videnskabelig artikel.

Derfor skal du søge dine artikler igennem for grafiske elementer, som du umiddelbart kan tolke noget ud fra. Fordelen ved grafiske elementer er nemlig, at de ”1.000 ord”, som de fortæller, er dine egne ord. Det er ord fra din egen forforståelse, og som du ikke skal bruge energi på at forstå betydningen af.

Illustrationer, grafer og lister giver dig som regel også en kontekst, som omkranser den viden, du forsøger at forstå.

Brug lidt tid på hver af de grafiske elementer i en tekst: Aflæs akserne på grafen og prøv at forstå den sammenhæng, der vises; Læs kategorierne i tabellerne og forsøg at danne koblingen mellem tal og tekst.

Ofte vil du også opleve, at det er sammenhængene mellem forskellige grafiske elementer, der giver dig en ny forståelse.

Brug gerne noget tid på at notere de ting, som du forstår ud fra graferne. Enten i artiklens margin, hvis du har en printet version eller på et stykke linjeret papir. Håndskrift – uanset hvor trænet den er – er bedre end noter på computeren.

LÆS HER om, hvordan du formidler dig og bliver forstået.

#4 Speed Read hvert afsnit

Allerede nu vil du opleve, at du har oparbejdet en grundforståelse for dit emne, som du nu kan bygge detaljeret viden oven på.

Alligevel er det også nu lidt for tidligt at læse teksterne helt tæt, simpelthen fordi det tager for lang tid at læse 10 artikler ord for ord. Det giver ikke mening at læse dine artikler helt tæt, før du har indsnævret antallet af artikler til de mest relevante og mest nødvendige.

Det sidste trick, inden du læser tæt, er, at ”afsnitshoppe”. I hvert afsnit ned igennem dine artikler skal du således læse den første sætning i afsnittet, og så hoppe til den sidste sætning i afsnittet.

Men hvorfor virker det?

Det virker at hoppe fra første til sidste sætning, fordi sammenkædningen mellem de to sætninger, er det der gør en tekst god og nem at forstå. Særligt i akademiske tekster er det god kutyme, at starte et afsnit med problemet og afslutte det med løsningen. Alt indimellem er typisk argumenter, som forklarer, hvorfor løsningen eller konklusionen er den rigtige. Det imellem er altså detaljer, som ikke er nødvendige for dig, før du er på et højere forståelsesstadie, hvor du er i stand til at være kritisk over for det, du læser.

Så inden du læser tæt, så læs den første og den sidste sætning i hvert afsnit, og forsøg at forstå argumentationsrækken, og hvad det er teksten prøver at fortælle.

Du kan også bruge tricket på et ”makroniveau”, hvor du læser artiklens indledning og hopper direkte til konklusionen, så du på den måde springer alle de løbende detaljer over.

Når du har læst artiklerne med afsnitshop og sorteret irrelevante artikler fra en sidste gang, er du klar til at læse dine artikler tæt. Først nu er du klar til at bygge den detaljerede viden på, som selvfølgelig er nødvendig for at du får den dybere indsigt, som du er ude efter.

Så næste gang du skal lære noget nyt, så husk: Overblik før detalje. Få overblik over den eksisterende vide i feltet, så de enkelte artikler. Og så til sidst; læs kun de relevante artikler helt tæt.

God lærelyst.