Implementér kvalitetssikring og kom til sagen
Kvalitet er alfa og omega når man arbejder med tekst. Det skal jo være kvalitet det du spytter ud til dine læsere og dine kunder. Uden kvalitet er der jo ikke rigtig nogen grund til at man ansætter en til at skrive sine tekster. Men hvordan sikrer du kvaliteten i dit arbejde? Som du nok har gættet ud fra overskriften, så er det netop det vi skal kigge på i dag.
Skær det overflødige fra
Ved hjælp af et flow kan du nemmere skære det overflødige arbejde fra. Hvis dine tekster altid går fra dig til en kollega, tilbage til dig og i sidste ende ud til verden, så er kvaliteten næsten sikker! Vi har beskrevet hvordan sådan et flow bør fungerer her.
Men når du har et flow skal du også skære overflødige led fra. Der er jo ingen grund til at den samme kollega skal kigge to gange på den samme tekst. Hvis der er det, skal i arbejde på at give bedre feedback. Hvis kvaliteten stadig ikke er i hus, skal der måske en kollega mere ind over. Tænk minimalistisk når det kommer til flows.
Kvalitetssikring giver ansvar og gør indhold bedre
Som vi beskriver i vores artikel vedrørende studerende i en virksomhed, handler kvalitetssikring rigtig meget om at give noget ansvar fra sig. Selvom hver eneste tekst du skriver er dit lille barn, bliver du nødt til at lade det flyve fra reden. Lad en af dine studentermedhjælpere kigge på teksten. De har sikkert et anderledes syn på tingene end du har og kan måske endda tilføje ekstra værdi, udover at rette kommaer og slåfejl.
En time sparet er en time tjent
Et ordentligt flow til kvalitetssikring tager tid at sætte op. Der er ingen vej omkring det. Der skal være nogle klare retningslinjer medarbejderne i mellem i forhold til hvad man retter og hvad man overlader til forfatteren. Men i sidste ende vil det spare alle i din afdeling for rigtig meget tid. I stedet for at man selv skal være dommer over hvornår kvaliteten er høj nok, får du hjælp af dine kolleger.
Med et flow i bagagen, er det utrolig nemt at få sikret kvaliteten. Så få endelig bare startet computeren og skriv løs. Dine kolleger har din ryg!