Konsekvensen af at Wikipedia ligger i lommen
Hvornår har du sidst googlet noget? Eller slået noget op på Wikipedia?
I dag er vi så afhængige af den ekstreme videnstilgængelighed, at mit bud er, at du sikkert allerede har gjort mere end én gang i dag.
Som aldrig før, slår vi ting op, fordi vi lige skal have svar på en eller anden detaljer. Selv de bedste middagsselskaber kan falde ned i wiki-hullet, fordi vi ikke lige kunne huske, hvad det er den der skuespillerindes mand hedder. Og det skal vi da vide! Lige nu!
Nonsonsnostalgi
Jeg ønsker mig indimellem tilbage til dagene før alverdens viden lå i lommen. Dengang, hvor man skulle have fat i et leksikon (til unge læsere, så er det en slags Wikipedia i bogform.
Typisk udkom de i mange bind, for at kunne få plads til alle opslagsordene). Jeg længes tilbage til dengang, man skulle hen og kigge i Gyldendahls Røde ordbøger for at finde ud af, hvordan man egentligt staver til “kø” på engelsk.
Og så alligevel.
En verden uden tilgængelig viden
For i øjeblikket er jeg midt i Moby Dick, og her kommer betydningen af det uoplyste samfund for alvor frem i lyset. Ikke i selve handlingen, men i den måde Herman Melville bruger kapitlerne.
Mens handlingen foregår i omtrendt hvert andet, tredje kapitel, fyldes de resterende kapitler med leksikalske informationer. Sommetider krydret med kommentarer fra både Melville selv og fra hovedpersonen Ismael. Men lige så ofte ganske objektive i sine beskrivelser.
Malerisk viden eller bare viden
I bogen bliver man trukket igennem lange beskrivelser om, hvilke hvaltyper der er, og hvordan disse tager sig ud. Man bliver trukket igennem udførlige beskrivelser af, hvordan hvalfangerbåden ser ud, og hvordan forskellige dele af den opererer.
Ganske vidst er der mere kød på beskrivelserne, end man finder i et leksikonopslag, og ganske vidst er beskrivelserne mere malende end man finder i det typiske Wiki-opslag, men alligevel er der tale om relativt faktuelle og opjektive gennemgange.
Altså umiddelbart noget, der er fuldstændigt overflødigt i et samfund med høj videnstilgængelighed, fordi vi allesammen godt ved, hvordan en hval ser ud. Vi ved, hvordan en båd ser ud. Og vi ved nogenlunde, hvordan en harpun ser ud. Vi har jo selv set det på nettet – eller i en BBC-udsendelse.
En verden uden begrænsning
Faktum er, at vi allesammen er blevet mere oplyste. Vi ved simpelthen mere. Vi har langt højere uddannelser end vores forældre og bedsteforældre, og personlig viden er på mindre end 20 år gået fra at være økonomisk bestemt, til at være frit tilgængeligt for alle, på alle tider af døgnet. Lukketidernes begrænsning på bibliotekerne er sat ud af spil.
Men hvad betyder det så? Jeg har nogle bud:
- Øget videnstilgængelighed betyder større velstand.
- Tilgængelig viden betyder hurtigere udvikling.
- Tilgængelig viden betyder øget social mobilitet (eller det skulle man i hvert fald forvente, selvom det ser ud til, at effekten udebliver)
På den negative bane ser jeg dog også:
- Større bruttoviden i samfundet betyder større pres på den enkelte.
- Jo lettere ting er at slå op, desto mindre bruger vi vores hukommelse.
- Hurtigere udvikling betyder mindre tid til fordybelse og fokus, og hastigheden giver mere stress for den enkelte.
At de positive sider af vores allestedsnærværende og uudtømmelige telefoniske lommeleksikon udvejer de negative, står vist ikke til diskussion. I hvert fald ikke, hvis vi får styr på stressepidemien der hærger både land og by (men nok mest by). I hvert fald ikke, hvis vi lærer at modstå skærmens sugende sorte hul.
En kritisk eftertanke om den ekstreme videnstilgængelighed
Lad mig alligevel tillade mig at drysse lidt malurt i kaffegrumsen, inden vi spår om fremtidens vidensvælde og lyksagligheder. Inden jeg efterlader dig, vil jeg nemlig forsøge at sætte dine tanker i gang med overvejelser, der jævnligt rumsterer hos mig:
- Betyder uhindret adgang til viden også bedre uddannelse af den enkelte?
- Betyder bedre uddannelse af den enkelte også større dannelse?
- Hvad er forskellen på intelligens og klogskab? Og hvilken øges, når vi altid kan slå alting op?
Og med det, håber jeg, at du vil skrive dine tanker i en kommentar, for jeg kunne godt selv tænke mig at udvide min horisont.