Den perfekte kandidat performer ikke til jobsamtalen, og det er din fejl. Men du ved det ikke. For du synes, at du gør alt rigtigt: Godt håndtryk, smiler imødekommende, inviterer indenfor, byder på kaffe, small-talker og peger på stolen og sætter dig …fuldstændigt forkert.
Du sidder igen forkert
I alt for mange jobinterviews sætter intervieweren sig lige over for kandidaten. Altså på den direkte modsatte side af bordet. En placering som umiddelbart virker logisk, men som måske også er den værste placering, du kan vælge.
Særligt to ting er problematiske ved at placere sig direkte over for ansøgeren. Og begge dele er forbundet med nogle helt grundlæggende principper i den menneskelige adfærd.
Klar til kamp, ikke kløgt
Det første problem hænger sammen med din kropsstilling i forhold til kandidaten. Når du placerer dig direkte over for ansøgeren, betyder det, at du vender din brystkasse og dit skuldreparti direkte frem mod ansøgeren. Som du kan læse her, er denne type stilling også det, man kalder, et Power Pose; altså en stilling man indtager, når man vil udstråle styrke og overlegenhed. Det er en stilling, der påberåber autoritet og indgyder underkastelse og hierarki. Med andre ord, langt fra den stemning, der er optimal, når du ønsker at få en kandidat til at tale frit fra leveren og føle sig tryg.
Med blikket på uendeligt
Det andet problem hænger sammen med, hvordan mennesker tænker bedst. Til en jobsamtale er du netop interesseret i at finde ud af, hvordan kandidaten tænker og vil derfor hurtigst muligt ud over de indøvede standardsvar.
Men ved at placere dig direkte over for ansøgeren, fratager du kandidaten muligheden for at tænke sig godt om. Når man skal tænke lidt dybere end blot til det, som allerede ligger på tungen, vil man som menneske nemlig altid kigge væk. Prøv det selv. Når du skal tænke, sætter du blikket på uendeligt, og vender først tilbage, når du har et svar på spørgsmålet parat.
Øjenkontakten skræmmer tankerne væk
Når du sidder lige over for ansøgeren, tvinger du kandidaten til at kigge dig direkte i øjnene. Hele tiden. Er der noget mere enerverende? Man tør knap nok blinke, endsige flytte blikket væk. Når man sidder ansigt-til-ansigt er det ikke naturligt at kigge til siden og få lidt frirum i tankeprocessen. Ansøgeren er altså tvunget til at tænke imens, de skal holde øjenkontakt. Noget, der næsten er uladsiggørligt.
For at få de mest kvalificerede svar fra den allerede nervøse stakkel, skal du altså sørge for, at jobansøgeren har “tankeudsigt”. Du skal give kandidaten en mur (eller endnu bedre: et vindue), som han/hun naturligt kan lade blikket søge til, når der skal tænkes. Og hvordan gør du så det?
En jobsamtale med tankeudsigt
Det er slet ikke så svært: I stedet for at sætte dig direkte over for ansøgeren, tager du pladsen for bordenden. Du skal altså flankere kandidaten, så I sidder skråt over for hinanden.
Når du flankerer, åbnes en naturlig “tankeudsigt” lige foran ansøgerens ansigt, hvor kandidaten kan hvile blikket, mens der tænkes. Stillingen med ansigtet ligefrem er mere naturlig, end når I skal have øjenkontakt, og du fremprovokerer derfor stiltiende, at der tænkes før, der tales. Altså præcis det, som du er allermest interesseret i.
Så næste gang du holder jobsamtale, så sørg for at sætte dig rigtigt! – Og mens du alligevel er ved det, kan du også lige sørge for at kandidaten sidder med ansigtet rettet mod døren, så alt er feng shui. Sådan får du en mindre nervøs kandidat, og derfor en bedre jobsamtale.
Tak for et godt bud på en forbedring af jobsamtaler.
Det falder mig ind, at jeg har været til netop én af sådan en type jobsamtale som kandidat, og det var af flere grunde en positiv oplevelse, som jeg har kunne bruge konstruktivt i min videre jobsøgning. Lige din vinkel med placeringen af interviewere i forhold til kandidat havde jeg dog ikke tænkt nærmere over – før nu.
Tak for kommentaren! Du skriver, at der var flere grunde til den positive oplevelse – kan du komme ind på hvilke? Måske der er noget at lære for mig og andre? /Mikkel