Indrømmet. Jeg er ikke grafiker. Men jeg har arbejdet med grafisk design on/off i næsten 10 år: Jeg er autodidakt til husbehov. Derfor er denne blog heller ikke tænkt til grafikere – for I ved det godt i forvejen. Nej, den er tænkt til alle jer kommunikatører med mange kasketter på. Den er tænkt til jer, der både skal kunne lidt tekstforfatning, lidt oversættelse, lidt billedredigering og lidt lækkert layout – og det er her, vi starter i dag.
Grafikkens fundament: Skrifttype
Det er lidt af en påstand, men hvis du rammer fonten (eller på jævnt dansk, skrifttypen) forkert kan du ikke redde dit design. Det mener jeg faktisk. For dit valg af skrifttype er ikke som at vælge farve eller mønster; dit font-valg udgør skelettet i dit design. Alt det andet er bare pynt.
Selvom de fleste ikke tænker over det, er fonten ofte den del af dit design, der indtager de mest prominente pladser. Enten, fordi du har meget af det (som fx i en bog), eller fordi du har en overskrift, der fylder hele arket (som på en plakat). Skrifttypen er dit bærende element, fordi den er dit primære værktøj til at formidle dit budskab.
Derfor skal du tage font-valget mere seriøst end resten af dit design. Du skal afsætte tid til at gennemgå og gennemprøve forskellige fonte, og hele tiden vurdere dem i forhold til dit brand, dit publikum og din besked.
Skal du bruge hjælp til at tage font-valget? Så er du velkommen til at kontakte mig via min virksomhed, Montanus. Det kan du gøre her. Og hvis ikke, så skal du blot læse videre.
Fødder eller ej?
Seriffer betyder erfaring
Når en font har seriffer (altså fødder), vil den typisk blive opfattet mere seriøs og troværdig. Times New Roman har seriffer (men lov mig ALDRIG at bruge den – den er for slidt). Personligt er jeg stor fan af fonte med seriffer, fordi jeg synes, de bærer noget autentisk over sig.
Historisk har man talt om, at serif-fonte gør sig dårligt på en skærm, fordi de ofte bliver for tynde i stregen til at en computerskærm kunne gengive dem rigtigt. Det er dog ikke længere tilfældet, hvor langt de fleste skærme viser fuld HD eller mere, og selv smartphones har skærmopløsninger, der langt overstiger, hvad et almindeligt sundt øje kan se.
Sans er vild og fri
Fonte uden seriffer (altså Sans Serif eller bare Sans) bliver typisk opfattet som moderne og mere progressive. De er hurtigere og enklere.
Arial, Calibri og Verdana hører til de mest kendte fonte, mens mange grafiske designere (stadig) sværger til Apples kæledække, Helvetica. Selv bruger jeg sjældent de fire – det er jeg for forfængelig til. Som med Times New Roman, synes jeg de slidte og efter min mening et lidt dovent valg.
Slab Serifs – Det uægte barn
Slab Serifs-skrifttyper er et miks af Sans og Serif. Slab Serif-fonte har gennem de seneste år set en opblomstring, hvor vi ser dem særligt i overskrifte eller logoer (som eksempelvis mit eget). De er nemme at læse og er nemme at skalere, fordi de ofte er bygget på en uniform streg (som Sans), men har mere fylde fordi “fødderne” sætter en streg under teksten.
Hvilken skrifttype skal du vælge?
Om du hælder til Sans, Serifs eller Slabs må du ikke lægge dig fast på en skrifttype før, du har gennemtænkt, hvem der er modtageren, hvem der er afsenderen og hvilken kontekst dit layout bliver en del af. Skal det være online, offline eller begge dele? Og spørg dig selv, om du skal fremstå moderne eller erfaren; som ekspert eller simpel?
Når du har analyseret hvem, hvad og hvor skal du kigge grundigt på alle bogstaver og tal (og tegn) i din skrifttype. Du kan have forelsket dig i a’et og g’et, men synes at h’erne er afskyelige. Og da du ikke kommer til at skrive en tekst uden en god del h’er, skal du nok finde en anden type.
Det samme gælder for tallene. Gør det nemt for dig selv, og vælg en skrifttype, hvor du også kan lide tallene. For du kommer heller ikke uden om at skulle inkludere et ciffer i ny og næ.
Døm på dummy layout
Og sidste øvelse, inden du lægger dig fast, er at lave et dummy layout, hvor du tester dine to-tre bedste bud. Læg dem ind i samme layout, så du kan sammenligne på tværs. Selv bruger jeg “placeholder text” (altså volapyktekst) for ikke at lade mig forstyrre af en meningsfuld tekst. Med placeholder text undgår jeg, at tekstens indhold påvirker min beslutning om, hvad der grafisk fungerer bedst.
Når du har været øvelserne igennem, er du klar til at vælge skelettet for dit design. Skrifttypen er på plads. Og nu kan du begynde at udfolde alle dine andre grafiske talenter. For hvis du har valgt den rigtige skrifttype og brugt tid på at overveje den, vil den udgøre retningslinjen for resten af dit design: En simpel sans-serif-font gør sig godt i et simpelt moderne design, mens en traditionstung serif-font ikke ligefrem til trivels iført pink popklæder. Skrifttypen vil altså vise dig vejen i resten af designet.
God designlyst!
1 kommentar