PRÆSENTATIONER – Selv på ordnet.dk bliver ordet “dulme” forbundet med alkoholiske tendenser og nervepiller. Og ja, både alkohol og nervepiller er sikkert fremragende midler til at dulme sin angst, men når nerverne er i oprør, fordi du skal stille dig frem og tale foran folk, vil jeg vove den påstand, at både en lille skarp og nervemedicin skader mere end det gavner. For du er ikke interesseret i at blive sløv, lige før du kastes for løverne.
MEN hvad gør du så, når du rystende nervøs står over for vigtige præsentationer, en mundtlig eksamen eller måske et møde med en autoritet? Du sørger for, at kroppen er klar. For tricket er ikke at berolige dig selv. Tricket er, at vende din nervøsitet til spænding: At gå fra frygt, uro og bekymring til interesse, forventning og koncentration.
Selvom det lyder nemmere sagt en gjort, så er der nogle simple tricks, du kan bruge. Gennem de næste tre blogindlæg vil jeg beskrive de kneb, jeg selv bruger, inden jeg skal på præstere foran et sultent publikum (og faktisk har brugt før hver eneste mundtlig præstation siden 2.g).
Undgå tungemål til præsentationer
Hvis der er noget, der for alvor kan sende mig ud af kurs, når jeg holder oplæg, er det småfejl. De værste fejl er for mig ikke de computertekniske problemer (selvom de unægteligt er pisseirriterende). De værste fejl, når jeg sidder i den varme stol, er, hvis jeg snubler over mine ord, og min tunge ikke kan følge med mine tanker – og med adrenalinen pumpende rundt i kroppen, kan det være lidt af en atletisk prøvelse. Og præcis derfor, varmer jeg også op inden.
Varm munden op
Ja, jeg mener det rent fysisk. Det lyder skørt, men lad mig vende den om og spørge: “Hvornår har du sidst mødt en atlet, der ikke varmede op inden en stor konkurrence?”. Det er nærmest utænkeligt, ikke at varme kroppen op, før den skal yde sit bedste.
LÆS OGSÅ: 3 TING DU SKAL GØRE, NÅR DU ER PUBLIKUM
Og i den sammenhæng er 100 meter sprint ikke forskellig fra et vigtigt mundligt oplæg. Sprinteren varmer op for at gøre sine ankler og sener fleksible og for at øge blodgennemstrømningen i lårene. Jeg varmer mine taleorganer op, for at gøre mine stemmelæber fleksible og gøre min tunge og læber hurtige inden præsentationer. For ligesom for sprinteren, så er det sidste, jeg har brug for, når alles blikke er rettet mod mig, at jeg snubler – over ordene eller over fødderne.
She Sells Seashells by the Sea Shore
Helt praktisk, varmer jeg op ved at strække munden ud og bruge remser til at aktivere tunge og stemmelæber. Fra et kæmpe gab til spidse læber og hurtigt tilbage igen. Jeg messer: “kæmpe kæppe knækker næppe” og “stativ stakit kasket”. Eller når det er på engelsk: “Smith’s crisps, Smith’s crisps” og “How much wood would a woodchuck chuck, if a woodchuck could chuck wood” (Find flere engelske her).
Når stemmebåndet skal i gang, låner jeg fra sangere. Høje toner, lave toner, do re mi fa sol la si. Og indrømmet, ofte er jeg for genert til at stå ude på scenekanten og lave mine øvelser, så 30 minutter før jeg skal på, finder jeg et handicaptoilet og udfolder mine fjollerier. Men nu er min stemme klar, og jeg undgår dumme tungeknuder.
Gå til trin 2
What’s next?
Fedt – du har styr på talestrømmen. Det er tid til at lære næste skridt på vejen mod kontrol over nervøsiteten. Klik her.
