Att. danskere
I dag henrettes: “Jeg tænker at”.
Jeg tænker, at det er på tide at stoppe. Ikke med at tænke, men stoppe med at sige “Jeg tænker at”. Et udtryk, der har haft eksponentiel vækst de sidste par år, og jeg tror, at jeg ved hvorfor. Forklaring følger. Men først:
Farvel “Jeg tænker at”. Tak for et (om)hyggeligt bekendskab – hvad tænker du om skafottet?
Betænksom nekrolog
Som barn var jeg var en talende dreng. Det kommer næppe bag på nogen. Jeg havde mange meninger om mange ting; nogle mere faktafunderede end andre, men det så jeg stort på. På et tidspunkt sagde min far til mig, “Mikkel, enten er det noget, du ved, eller også er det noget, du tror.” Og han havde ret, og jeg hørte (vist nok) efter.
Til min bedrøvelse, blev jeg alligevel indhentet igen af den sproglige faktasiform fra min barndom. Denne gang forklædt som en tanke. Jeg faldt i fælden og tog “Jeg tænker at” til mig. Det lød jo så godt:
“Jeg tænker, at vi skal satse på Linkedin.”
“Jeg tænker, at vi er enige.”
Ja, det lød godt, men den nu afdøde “Jeg tænker at” var en splattenslager. En plattenslager, der lagde sig i midterfeltet mellem vished og synsning. En plattenslager, der camouflere sin manglende viden, for at fremstå stærkere end “Jeg tror”.
LÆS OGSÅ: To-Do-listens sidste sang.
“Jeg tænker at” overtog stille og roligt tronen fra “Jeg ved at”, fordi man skulle være mere dialogsøgende, mere diplomatiske. “Jeg ved at” er konfrontatorisk. Men man kunne spørge, at hvis der ikke er noget at rafle om, hvorfor skal vi så debatere? Viden er viden. Men viden kan gøre nas.
Hvis viden har en modsætning, må det være tro. Men “Jeg tror at” klarede ikke bedre skæbne mod den trojanske tænkehest. For hvem gider høre på en der tror, når man kan få en der tænker? Tanker kommer jo ikke ud af det blå. De må da være baseret på noget… substantielt. Det ved vi desværre bare ikke noget om, for mens både “Jeg tror” og Jeg ved” kalder på et et “fordi”, så kan “Jeg tænker” hænge i luften uden snor. Ingen spørger hvorfor. Ingen siger “fordi”.
LÆS OGSÅ: Nekrolog for forankre
Der skal være plads til en god tanke
Betyder det så, at vi ikke længere skal tænke? Nej. Naturligvis ikke. Før “Jeg tænker” blev verdenshersker i Danmark, havde det faktisk en betydning, som var selvstændig. Nemlig, “Jeg har den tanke at…”. Lad os bare beholde den formulering, for den kan nemlig ikke stå uden “fordi”.
Bønnen til mig selv og til andre er derfor:
- Stå ved din viden og sig sig “Jeg ved”
- Stå ved din tro og intuitioner og sig “Jeg tror”
- Stå ved dine synspunkter og sig “Jeg synes”
- Stå ved de tanker der popper op og sig “Jeg fik den tanke at”
Så får allesammen bedre diskussioner og dermed bedre resultater.
Hvad tænker du selv?
Kære Mikkel.
Det gør mig så glad, at jeg ikke er den eneste, der får kvalme af den vending. Du leverer en krystalklar og kortfattet analyse, som vil blive videresendt ad nauseam. Med venlig hilsen Jock
Hej Steffen
Tak for din kommentar – også selvom jeg først ser den her over en måned senere.
God dag!
Så enig!! Har nævnt det for min veninde, fordi vi taler meget om sprog, og jeg har indtryk af, at også det er en engelsk indflydelse- I think – men som jo på dansk er “jeg tror”.
Et andet forfærdeligt og omsiggribende ord er “omkring” istedet for om, angående, vedrørende osv. Jeg har læst en bog omkring, fået mail omkring, holde møde omkring. Hvad synes du om den? Jeg får røde knopper, men det er vist kommet for at blive.
Mvh Louise