Mød Riccardo. Riccardo bor i London. Arbejder i London. Ja, driver sin egen virksomhed i London. Ikke i en af de lidt forhutlede forstæder i øst og vest, men i Kingston. Kingston Upon Thames – det er så fint, som det lyder. Ren britisk idyl med klinisk rene gågader, store tvillingehuse, en aldrende befolkning og børnefamiliernes teenagebumsede, ærkeblege britiske unge, der rumsterer i gadebilledet om natten.
Riccardo er ikke fra den mangfoldige del af London, som man kender fra Camden Market, Sherperd’s Bush eller White Chapel. Riccardo har en Master’s degree fra Kingston University og har drevet sin kreative virksomhed, siden han kom fra Italien til London for over 10 år siden. Men nu er Riccardo vred. Og skuffet. Og lidt nervøs for fremtiden.
Britisk italiener eller italiensk brite?
Den 29. marts ligger lige rundt om hjørnet, og selvom Theresa May ser ud til at have nogle lange arbejdsdage i øjeblikket, så er faktum stadigvæk, at Storbritannien vælger EU fra om få måneder. Ja, faktisk valgte de i højere grad EU fra i 2016, da referendummet fandt sted.
Et par dage efter afstemningen i 2016 talte jeg med Riccardo, for at høre, hvordan han tolkede resultatet. Han var ikke i tvivl:
“It’s not the Danes they don’t want. Your economy is fine and you’re here for the fun of it. Italians are here, because they pursue a dream. And we work hard for that dream. We contribute and pay our taxes. Just like most other emigrants. But now they want us out. It’s us they are after.”
Riccardo
For Riccardo var afstemningen et tillidsbrud. Selvom han bor i London, hvor afstemningen tippede til “Stay”-siden, sad han stadig – og med god grund – med oplevelsen af, at halvdelen af London ikke ville have ham der. De ville have, at han tog sin virksomhed, pakkede sine nordfrugter og smuttede sydover.
Selvom Riccardos skuffelse i dag er stilnet lidt af, fordi hverdagen jo gik videre, og hans britiske venner, kunder og samarbejdspartnere ikke smed ham på porten, så er det alligevel folk som Riccardo, du skal være særligt opmærksom på, når du kommunikerer med dine britiske medarbejdere.
For dine britiske medarbejdere er nemlig ikke kun briter.
Din britiske medarbejder er… ikke brite
Ja, ja. Overskriften er en overdrivelse. Men faktisk en mindre overdrivelse end man skulle tro. Faktisk er den så sand at:
- Over 3,3 millioner personer i den britiske arbejdsstyrke kommer ikke fra UK. Det er er over 10 procent.1
- Over 2,1 millioner af ovenstående kommer fra resten af EU1
Driver du forretning i Storbritannien er det derfor ikke usandsynligt, at du skal jonglere din kommunikation mellem flere forskellige kulturer og sprogkundskaber. Ikke alle tilflyttere er nemlig lige skarpe til engelsk.
Er din forretning i London, er tallene endnu mere forbløffende. I 2016 var mere en 18 procent af arbejdsstyrken udenlandske tilflyttere fra EU2. 18 procent. Tænk over det. Det er næsten hver femte medarbejder.
LÆS OGSÅ: Brexit-lektion 1: Storbritannien eller UK? Få styr på geografien.
Kommunikér med dine ikke-britiske medarbejdere i Storbritannien
Når du skal kommunikere med dine ikke-britiske medarbejdere på den anden side af Nordsøen, er det altså ekstra vigtigt, at du tænker dig om. Ud over at overholde de mere klassisk britiske dyder inden for forretningskommunikation, skal du også tænke over de enorme kulturskel, der er repræsenteret i den britiske smeltedigel.
Et godt udgangspunk er at overveje, om du hovedsageligt kommunikerer med en person fra en høj- eller lavkontekstkultur.
Høj- eller lavkontekstkultur
Om kulturen er højkontekst eller lavkontekst siger noget om, hvor eksplicit du skal være i din kommunikation. Ligger meget mellem linjerne, i hvor høj grad tolkes der, og hvordan opfattes tid?
Typiske lande med højkontekstkulturer er3:
- Kina
- Lande i Afrika
- Arabiske lande
- Sydeuropa
Danmark og de øvrige Skandinaviske lande ligger i den anden ende, nemlig med relativt stærke lavkontekstkulturer. Andre eksempler er:
- England
- USA
- Frankrig
Særligt relevante folkeslag i London
Når vi kigger specifikt på nationaliteterne repræsenteret i den engelske hovedstad springer særligt polakkerne i øjnene. Mere end 1 million polakker lever i UK. Det er over dobbelt så mange, som nummer to på listen, som er Romanien med 433.000 personer.
Top 5 tilflyttere til UK
Selvom vi lige nu kigger på hele UK, er det værd at bemærke over halvdelen af tilflytterne til bor i London eller South East4. Driver du forretning i London er det derfor bare at spidse kuglepennen. Her kommer nemlig top 5 over nationer repræsenteret i UK5:
- Polen (ca. 1.mio)
- Romanien (430.000+)
- Indien (370.000+)
- Republikken Irland (330.000+)
- Italien (290.000+)
Som du sikker har observeret, så vil fire ud af de fem lande være at regne for højkontekstkulterer. Kulturer som altså er mere eller mindre modsat af både den danske OG DEN BRITISKE.
Det er altså langt fra kun, når du støder på italienere som Riccardo, at du skal holde tungen lige i munden, og virkelig overveje din kommunikation. Det gælder faktisk for langt størstedelen af tilflytterne til UK.
Tænk over, hvordan du kan favne både den højkontekstuelle brite og tilflytteren fra lavkontekstkulturen. Tænk over, om du det giver mening af adskille kommunikationen, så dine budskaber leveres på foreskellige måder for at imødekomme kulturforskellene.
Og selvfølgelig – når du kommunikerer om Brexit, så tænk over at LANGT den overvejende del af tilflytterne kommer fra EU-landene, og måske føler sig lidt ekstra marginaliseret af Theresa May og den forestående exit.
Referencer
- Office for National Statistics: UK Labour Market: May 2016
- City of London Corporation: Record number of European workers in the City of London
- Southeastern University: Intercultural Communication: High- and Low-Context Cultures
- The Migration Observatory: Migrants in the UK: An Overview
- Office for National Statistics: Population of the UK by country of birth and nationality – July 2017 to June 2018
