Kvalitetssikring
Ved hjælp af et flow kan du nemmere skære det overflødige arbejde fra. Hvis dine tekster altid går fra dig til en kollega, tilbage til dig og i sidste ende ud til verden, så er kvaliteten næsten sikker!
Læs mere
Jeg tror ikke, at jeg kan nævne et aspekt af kommunikation, der ikke er interessant. Derfor skriver jeg også om alle mulige ting. Alt, hvad der falder mig ind med kommunikation i førersædet. Og selvom jeg misunder sætningsjonglerende journalister, fotografer med øje for finesse og geniale grafikkere, så elsker jeg også det generelle. Det at kunne lidt af hvert. Så det er det, jeg kan.
Alene i content-afdelingen
Hack nummer 1: Brug skabeloner
Der er ingen grund til at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang, du skal udgive et nyt blogindlæg. Derfor er det en rigtigt god idé at bruge en fast skabelon, som du skriver dine indlæg efter. Hos Montanus bruger vi særligt to forskellige skabeloner: én til blogindlæg og én til social medie-opslag.
[Læs mere]
Sådan udnytter du MVP til din fordel
Ensartethed på LinkedIn er utroligt vigtigt. Når du skriver opslag og udgiver blogindlæg, så er det vigtigt, at potentielle kunder ser den samme virksomhed hver gang.
Har du travlt? – Jamen, det er da godt…
DU KENDER DIALOGEN:
– “Hvordan går det?”
– “Puh, jeg synes, jeg har travlt for tiden,”
– “Jamen, det er jo godt, er det ikke?”
– “Jo, selvfølgelig!”
Mens snakken går om, at vi skal arbejde mindre og stresse mindre, når vi har ansatte medarbejdere i tankerne, tager snakken en drejning lige så snart, det handler om selvstændige. Taler man med selvstændige, er det pludseligt godt, hvis der er travlt. Hvis man næsten ikke kan følge med.
Men hvorfor? Selvfølgelig fordi, det betyder penge i kassen.
Heldigvis betyder travlhed også penge i kassen for selvstændige, men mit spørgsmål er: “På bekostning af hvad?”
[4 minutters læsning]
Hold dit sprog simpelt – uden at forsimple
“If you can’t explain it simply you don’t understand it,” skriver Bill Gates, og han har ret. I hvert fald i, at du skal kunne forklare din komplekse viden i simple vendinger, for at din viden skaber værdi. Simpelt sprog handler nemlig ikke om forsimplinger – det handler om tilgængelighed og indlæring.
Linkedin-guide: 5 ting du skal kende
Der er rigtig meget vidensdeling på LinkedIn – brug det! Ofte er de såkaldte ”guruer” inden for forskellige fag ikke generte, når det kommer til at dele ud af deres egen visdom. Følg dem, og lær alle de nye tricks, der kommer inden for din branche.
Dagens henrettelse: “Jeg tænker at”
Att. danskere
I dag henrettes: “Jeg tænker at”.
Jeg tænker, at det er på tide at stoppe. Ikke med at tænke, men stoppe med at sige “Jeg tænker at”. Et udtryk, der har haft eksponentiel vækst de sidste par år, og jeg tror, at jeg ved hvorfor. Forklaring følger. Men først:
Farvel “Jeg tænker at”. Tak for et (om)hyggeligt bekendskab – hvad tænker du om skafottet?
BETÆNKSOM NEKROLOG
Som barn var jeg var en talende dreng. Det kommer næppe bag på nogen. Jeg havde mange meninger om mange ting; nogle mere faktafunderede end andre, men det så jeg stort på. På et tidspunkt sagde min far til mig, “Mikkel, enten er det noget, du ved, eller også er det noget, du tror.” Og han havde ret, og jeg hørte (vist nok) efter.
Til min bedrøvelse, blev jeg alligevel indhentet igen af den sproglige faktasiform fra min barndom. Denne gang forklædt som en tanke. Jeg faldt i fælden og tog “Jeg tænker at” til mig. Det lød jo så godt:
“Jeg tænker, at vi skal satse på Linkedin.”
“Jeg tænker, at vi er enige.”
Ja, det lød godt, men den nu afdøde “Jeg tænker at” var en splattenslager. En plattenslager, der lagde sig i midterfeltet mellem vished og synsning. En plattenslager, der camouflere sin manglende viden, for at fremstå… [3 minutters læsning]
Ensartethed på Linkedin betaler sig
Ensartethed på LinkedIn er utroligt vigtigt. Når du skriver opslag og udgiver blogindlæg, så er det vigtigt, at potentielle kunder ser den samme virksomhed hver gang.
26 finurlige misforståede udtryk, som jeg elsker
Dette blogindlæg har ligget i min idébank i lang tid. Rigtigt lang tid.
Den har ligget der, fordi jeg simpelthen ikke har kunnet finde formen. Jeg har ikke kunne rammesætte idéen rigtigt, fordi der bare er så meget guld , og fordi inputtene er kommet fra rigtigt mange forskellige steder – avisartikler, hørt på TV, hørt fra kolleger og mange flere.
Så for at gøre en lang historie kort, så har jeg simpelthen bare valgt at udgive listen uformateret. Uden struktur, rækkefølge eller kontekst. Fordi jeg helt vild gerne bare vil udgive den, og høre hvad du synes, og høre hvilke udtryk, du selv støder på af samme slags.
Så, with no further ado:
MINE YNDLINGS MISFORSTÅEDE KLICHÉER, ORDSPROG OG TALEMÅDER
• Selv en blind høne lægger æg
• At drikke Søren Pind i øret
• At bære den af [altså at bære nag]
• At skrive noget i glemmebogen [i modsætning til at noget “går” i glemmebogen]
• Den skarpeste ske i skuffen.
• Svampingnonger
• Hille den [altså, hillemænd]
• Koldhøne [altså, kålhøgen]
• Den største hanke [altså, den største anke]
• Jeg er ikke født bag en vogn
• Lod sig ikke hive med [altså, rive…]
• Hvis jeg havde været en kvindes barn (intentionen var ikke at bagtale sin mor)
• Ingen slinger i dansen
• Mine evner kommer til kors [Amen]
[Og 12 flere finurlige ukorrekte udtryk…]
Brexit #4: London ligger i Italien
Mød Riccardo.
Riccardo bor i London. Arbejder i London. Ja, driver sin egen virksomhed i London.
Ikke i en af de lidt forhutlede forstæder i øst og vest, men i Kingston. Kingston Upon Thames – det er så fint, som det lyder. Ren britisk idyl med klinisk rene gågader, store tvillingehuse, en aldrende befolkning og børnefamiliernes teenagebumsede, ærkeblege britiske unge, der rumsterer i gadebilledet om natten.
Riccardo er ikke fra den mangfoldige del af London, som man kender fra Camden Market, Sherperd’s Bush eller White Chapel. Riccardo har en Master’s degree fra Kingston University og har drevet sin kreative virksomhed, siden han kom fra Italien til London for over 10 år siden.
Men nu er Riccardo vred. Og skuffet. Og lidt nervøs for fremtiden.
BRITISK ITALIENER ELLER ITALIENSK BRITE?
Den 29. marts ligger lige rundt om hjørnet, og selvom Theresa May ser ud til at have nogle lange arbejdsdage i øjeblikket, så er faktum stadigvæk, at Storbritannien vælger EU fra om få måneder. Ja, faktisk valgte de i højere grad EU fra i 2016, da referendummet fandt sted.
Et par dage efter afstemningen i 2016 talte jeg med Riccardo, for at høre, hvordan han tolkede resultatet. Han var ikke i tvivl… [9 minutters læsning]
