Jeg tror ikke, at jeg kan nævne et aspekt af kommunikation, der ikke er interessant. Derfor skriver jeg også om alle mulige ting. Alt, hvad der falder mig ind med kommunikation i førersædet. Og selvom jeg misunder sætningsjonglerende journalister, fotografer med øje for finesse og geniale grafikkere, så elsker jeg også det generelle. Det at kunne lidt af hvert. Så det er det, jeg kan.

Travlhed hos iværksættere er heller ikke godt

Har du travlt? – Jamen, det er da godt…

DU KENDER DIALOGEN:

– “Hvordan går det?”
– “Puh, jeg synes, jeg har travlt for tiden,”
– “Jamen, det er jo godt, er det ikke?”
– “Jo, selvfølgelig!”

Mens snakken går om, at vi skal arbejde mindre og stresse mindre, når vi har ansatte medarbejdere i tankerne, tager snakken en drejning lige så snart, det handler om selvstændige. Taler man med selvstændige, er det pludseligt godt, hvis der er travlt. Hvis man næsten ikke kan følge med.

Men hvorfor? Selvfølgelig fordi, det betyder penge i kassen.

Heldigvis betyder travlhed også penge i kassen for selvstændige, men mit spørgsmål er: “På bekostning af hvad?”

[4 minutters læsning]

Dagens henrettelse: “Jeg tænker at”

Att. danskere

I dag henrettes: “Jeg tænker at”.

Jeg tænker, at det er på tide at stoppe. Ikke med at tænke, men stoppe med at sige “Jeg tænker at”. Et udtryk, der har haft eksponentiel vækst de sidste par år, og jeg tror, at jeg ved hvorfor. Forklaring følger. Men først:

Farvel “Jeg tænker at”. Tak for et (om)hyggeligt bekendskab – hvad tænker du om skafottet?

BETÆNKSOM NEKROLOG

Som barn var jeg var en talende dreng. Det kommer næppe bag på nogen. Jeg havde mange meninger om mange ting; nogle mere faktafunderede end andre, men det så jeg stort på. På et tidspunkt sagde min far til mig, “Mikkel, enten er det noget, du ved, eller også er det noget, du tror.” Og han havde ret, og jeg hørte (vist nok) efter.

Til min bedrøvelse, blev jeg alligevel indhentet igen af den sproglige faktasiform fra min barndom. Denne gang forklædt som en tanke. Jeg faldt i fælden og tog “Jeg tænker at” til mig. Det lød jo så godt:

“Jeg tænker, at vi skal satse på Linkedin.”

“Jeg tænker, at vi er enige.”

Ja, det lød godt, men den nu afdøde “Jeg tænker at” var en splattenslager. En plattenslager, der lagde sig i midterfeltet mellem vished og synsning. En plattenslager, der camouflere sin manglende viden, for at fremstå… [3 minutters læsning]

26 finurlige misforståede udtryk, som jeg elsker

Dette blogindlæg har ligget i min idébank i lang tid. Rigtigt lang tid.

Den har ligget der, fordi jeg simpelthen ikke har kunnet finde formen. Jeg har ikke kunne rammesætte idéen rigtigt, fordi der bare er så meget guld , og fordi inputtene er kommet fra rigtigt mange forskellige steder – avisartikler, hørt på TV, hørt fra kolleger og mange flere.

Så for at gøre en lang historie kort, så har jeg simpelthen bare valgt at udgive listen uformateret. Uden struktur, rækkefølge eller kontekst. Fordi jeg helt vild gerne bare vil udgive den, og høre hvad du synes, og høre hvilke udtryk, du selv støder på af samme slags.

Så, with no further ado:

MINE YNDLINGS MISFORSTÅEDE KLICHÉER, ORDSPROG OG TALEMÅDER
• Selv en blind høne lægger æg
• At drikke Søren Pind i øret
• At bære den af [altså at bære nag]
• At skrive noget i glemmebogen [i modsætning til at noget “går” i glemmebogen]
• Den skarpeste ske i skuffen.
• Svampingnonger
• Hille den [altså, hillemænd]
• Koldhøne [altså, kålhøgen]
• Den største hanke [altså, den største anke]
• Jeg er ikke født bag en vogn
• Lod sig ikke hive med [altså, rive…]
• Hvis jeg havde været en kvindes barn (intentionen var ikke at bagtale sin mor)
• Ingen slinger i dansen
• Mine evner kommer til kors [Amen]

[Og 12 flere finurlige ukorrekte udtryk…]

britiske medarbejder er ikke brite

Brexit #4: London ligger i Italien

Mød Riccardo.

Riccardo bor i London. Arbejder i London. Ja, driver sin egen virksomhed i London.

Ikke i en af de lidt forhutlede forstæder i øst og vest, men i Kingston. Kingston Upon Thames – det er så fint, som det lyder. Ren britisk idyl med klinisk rene gågader, store tvillingehuse, en aldrende befolkning og børnefamiliernes teenagebumsede, ærkeblege britiske unge, der rumsterer i gadebilledet om natten.

Riccardo er ikke fra den mangfoldige del af London, som man kender fra Camden Market, Sherperd’s Bush eller White Chapel. Riccardo har en Master’s degree fra Kingston University og har drevet sin kreative virksomhed, siden han kom fra Italien til London for over 10 år siden.

Men nu er Riccardo vred. Og skuffet. Og lidt nervøs for fremtiden.

BRITISK ITALIENER ELLER ITALIENSK BRITE?
Den 29. marts ligger lige rundt om hjørnet, og selvom Theresa May ser ud til at have nogle lange arbejdsdage i øjeblikket, så er faktum stadigvæk, at Storbritannien vælger EU fra om få måneder. Ja, faktisk valgte de i højere grad EU fra i 2016, da referendummet fandt sted.

Et par dage efter afstemningen i 2016 talte jeg med Riccardo, for at høre, hvordan han tolkede resultatet. Han var ikke i tvivl… [9 minutters læsning]

Dagens henrettelse: UX

Att. designere, adfærdseksperter og app-udviklere.

I dag henrettes: UX

I ved det. Forkortelser lyder bare bedre. Klogere. Og smartere – især, hvis vi kan smide et X ind. Det får sådan en lidt gadesmart, hightech klang af det der X. Sådan en tone af, at vi i hvert fald er med på beatet. Ledelseskonsulenterne er med (CX), Apple er med (iPhone X) og Microsoft var med i 2001 (XP). Og nu er altså også designerne med.

Men UX, eller User Experience, som det hedder på nydansk, er endnu et ord (?), som må lide en offentlig henrettelse, fordi udtrykket mangler substans. Det er et overfladeudtryk, kun få indvigede forstår, og som derfor ikke rigtigt forpligter. Så farvel til UX. Tak for nu.

NEKROLOG
UX var et udtryk med intentionerne i orden. Alle tanker bag UX var sunde og gode overvejelser. Det sammen kan bare ikke siges om ordet – eller forkortelsen, om man vil. 

UX var et modeord med kort levetid. Et par år måske. Men hvorfor?

Det måske allerstørste problem med UX var, at alle de, der solgte det, synes, det lød fedt, mens alle de, der købte det, ikke forstod en bjælde. En hurtig søgning bekræfter: De første syv resultater på Google er variationer af spørgsmålet “hvad er UX?”.

Men i virkeligheden var UX slet ikke så fremmed… [1 minuts læsning]

Ikke mere pseudoarbejde

På afvænning: Ikke mere pseudoarbejde

Indrømmet. Jeg bruger også meget tid på det såkaldte pseudoarbejde. Altså arbejde, som ikke skaber nogen reel værdi. Arbejde, som er opfundne opgaver, som vi bruger tiden på i stedet for at holde fri. Men når man er opdraget til at arbejde tager 37 timer, så er det faktisk svært at finde ud af, hvilke opgaver, man måske bør lægge fra sig. Det synes jeg i hvert fald.

Så første skridt: Find ud af, hvad du laver. Jeg vil opfordre dig til at lave samme øvelse, for den er faktisk ret tankevækkende. Til inspiration kan du se min liste her… [5 minutters læsning]