Hos Montanus er vi ikke hellige. Vi udskyder også de svære markedsføringsopgaver til allersidste time og bruger hele tiden undskyldningen: “Jeg fik lige en vigtig e-mail!”

Fordi vi – ligesom de fleste andre – også gerne vil komme de dårlige undskyldninger til livs, har vi spurgt rundt på kontoret og fundet de 10 mest notoriske undskyldninger for, at vores markedsføring går i stå, samt selvfølgelig, hvilke tricks vi bruger for at komme videre.

E-mails camouflerer sig altid som vigtige hasteopgaver. Men i virkeligheden forholder det sig oftest omvendt, for hvis noget virkeligt er vigtigt og virkeligt haster, vil man typisk ringe til mobilen.

Tricket for at undgå e-mailforstyrrelser er så simpelt (og nervepirrende), at det næsten bliver banalt: Luk for Outlook.

Afsæt 1-1,5 time hver dag til at svare på e-mails og læg det uden for din egen “prime time”. Er du morgenmenneske, så ordn din indbakke inden du går hjem fra arbejde. Der er ingen grund til at spilde din bedste energi på e-mails; brug den i stedet på dine kreative opgaver.

Vores kontor er ét stort åbent rum; godt for samarbejde, dårligt for koncentration. Men der er en løsning: Hos IIH Nordic og mange andre progressive virksomheder har hver medarbejder en rød lampe som de tænder, hvis de ikke vil forstyrres. Du kan også tage tre Duplo-klodser med:

– Rød: Vil ikke forstyrres

– Gul: Forstyr helst ikke

– Grøn: Velkommen til

Et andet simpelt trick er at tage hovedtelefoner på. Gerne nogle store hovedtelefoner som dine kolleger kan se. Så tøver de lige en ekstra gang, inden de bryder ind. Det trick bruger vi selv.

Du sidder med den tekst, du har skullet skrive i 1000 år. Men tankerne vrimler frem om alle mulige andre ting.

Personligt bruger jeg at skrive tankerne ned. Hav en blok ved siden af dig, hvor du nemt kan notere de tanker, der popper frem i hovedet, og så beslut dig for at kigge på listen, efter du er færdig. Det giver hjernen ro, fordi underbevidstheden ved, at du ikke glemmer dine nye idéer.

Mange forfattere og kunstnere skal være i helt særlige omgivelser, før deres kreativitet blomstrer. Det samme kan vi ikke gøre, når vi sidder på en arbejdsplads. Men hvis pennen er gået i stå, så rejs dig op, tag din jakke på og gå en tur rundt om blokken. 15-20 minutter og helst ud i naturen. Hjernen har brug for frisk luft og grønt til øjnene.

Hos Montanus tager vi ofte en diktafon med (eller bruger mobilen), og så indtaler vi de tanker, der opstår på gåturen. Når du kommer tilbage på kontoret, kan du bruge dine optagelser som springbræt for kreativitet – og så er de 20 minutters “pause” givet godt ud.

Skriv en artikel! Lav et godt design! Hold Facebook opdateret!

Meget ofte er opgaverne for markedsføringen rigtigt dårligt defineret. Det gør det svært, når man sidder ved skærmen og skal i gang med opgaven.

For at gøre opstarten på en opgave så nem som muligt, udvikler vi også afsnitsoverskrifter, når vi brainstormer på nyt indhold til hjemmesiden og sociale medier. Med underoverskrifterne sætter vi automatisk en retning for artiklen, og det er meget mere overskueligt at skrive ét afsnit ad gangen end at skulle overskue en hel tekst i hovedet.

Facebook er designet af nogle af de bedste adfærdspsykologer i verden. Du er altså oppe imod opmærksomhedskrævernes elite, når du skal på Facebook for at poste et opslag og ikke vil fanges af nyhedsstrømmen.

Og indrømmet – vi har også rigtigt svært ved det. Men et godt trick er at visualisere rejsen ind til dét, som du skal lave, inden du åbner for opmærksomhedsmagneten.

Med klikrejsen i hovedet, er du meget bedre i stand til at fokusere på præcis de knapper, du skal trykke på for at nå frem til det, du skal, uden at blive fanget af videoen øverst i dit feed, der allerede er gået i gang.

Haster-problemet er desværre et, der er gældende ved 9 ud af 10 marketingopgaver. Og med hjerner, der helt fra primalstadiet er programmeret til at løse opgaver, der haster (for ikke at blive ædt), kan det være svært at holde fokus på de strategisk vigtige marketingopgaver. For med marketing kommer belønningen først meget senere.

For at løse haster-problemet kan du opsætte “falske” hårde deadlines, der får opgaven til at se mere presserende ud:

– “Vi har en hård deadline fredag, hvor bloggen SKAL publiceres for at få gavn af weekendens Facebook-trafik.”

– “Hvis du har opgaven færdig inden middag, kan jeg nå at få den med til kundemødet i eftermiddag.”

Vigtige møder kan selvfølgelig opstå, men ofte er vores “vigtige” møder ikke helt så vigtige, som vi bilder os ind. Eller rettere: Vores deltagelse er ikke så vigtig, som vi gør den til. Og selv hvis mødet er vigtigt, er det ikke det samme som, at det haster.

Når din kollega pludselig står ved dit skrivebord, og du sidder midt i markedsføringen, kan du derfor være lidt fræk og spørge, om det er vigtigt, at du deltager. Hvis ja, så spørg om mødet haster, eller om det kan vente til over middag.

Og når vi er ved det, så bed også din kollega om at sende dig en hurtig agenda, så du kan forberede dig på mødet, og så I hurtigt kan nå til beslutninger.

Eat that frog! Som Brian Tracy befalede i sin 2013-bestseller. Ordsproget, som Tracy henviser til er, at hvis du spiser en frø til morgenmad, så vil alle resten af dagens opgaver se nemme ud.

I mere overført betydning betyder det selvfølgelig, at hvis du starter dagen ud med den sværeste/største opgave, du har på tegnebrættet, så er chancen for, at du får den lavet også langt større.

Planlæg derfor din dag, så du ikke åbner din mail, ikke deltager i nogle møder og ikke har småting, du skal forberede før klokken 10.00. På den måde har du 2-3 timer om morgenen, hvor du kan arbejde uafbrudt med din store opgave.

Uden at der skal laves en støre psykologisk udredning, kan tvivl på egne evner være en stor hindring for at komme i gang med en opgave. Måske er det bare fordi, du aldrig har lavet den form for markedsføring før. Måske er det fordi, du er nervøs for, hvordan opgaven bliver modtaget af andre.

For at imødegå tvivlen kan det være en god idé at bruge lidt tid på at beskrive din opgave i punktform. Bryd opgaven op i små bidder, så du får et klart overblik over, hvilke dele af opgaven, du ikke føler dig sikker i.

Når du har listen klar, tager du en grøn og en rød kuglepen og markerer de delopgaver, du føler dig sikker i, og de du er i tvivl om. De røde punkter opdeler du igen i små bidder og gentager øvelsen med rød og grøn. Det mønster kan du gentage, indtil alle dine punkter er grønne, og du på den måde har fået en detaljeret fremgangsmåde til at løse den samlede opgave.

Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget at spørge om hjælp!

Bliver markedsføringen nedprioteret, fordi der er for travlt? Så inddel opgaverne i det klassiske matriks med fire kasser:

1. Vigtig + Haster

2. Vigtig + Haster ikke

3. Ikke vigtig + Haster

4. Ikke vigtig + Haster ikke

Med opdelingen får du overblik over opgaverne og kan starte i den første kasse. Bevæg dig derefter ned i kasse 2, og når du kommer til 3 og 4, bør du overveje, om det overhovedet er nødvendigt, at du løser opgaven. Hvis ikke opgaven er vigtig, hvorfor så bruge tid på den?

Sidder du med en opgave, der er kedelig eller for træls for dig at løse, så hænger det ofte sammen med, at du er enten over- eller underkvalificeret til opgaven. Spørg derfor dig selv, om du kan uddelegere opgaven til en anden, som vil synes, at opgaven er interessant.

Sidder du som marketingansvarlig og skal læse korrektur på en blog, bruger du altså din tid på noget, du er overkvalificeret til, og opgaven kan sagtens uddelegeres til din studentermedarbejder. Den studerende vil helt sikkert også finde opgaven mere interessant, hvis du giver hende råderum til at ændre teksten, sådan som hun mener, den skal formuleres.

Ved at uddelegere opgaver, du synes er kedelige eller irriterende, kan I alle bruge jeres kompetencer og ressourcer bedst.

• https://sidsavara.com/procrastination-excuses/
• https://www.psychologytoday.com/blog/science-choice/201606/the-5-most-common-reasons-we-procrastinate
• https://jamesclear.com/time-inconsistency