To-do-listen

To-Do-listens sidste sang: Kongen er død! Længe leve Kongen!

Det er moderne, at have mange bolde i luften. Og være “robust”. Og helst i skøn forening. Og uden brok. Og tak for kaffe. Men hvordan holder man boldene flyvende, mens deadlines skyder imod dig med supersonisk hast? Hvordan holder du styr på, at du hele tiden laver det rigtige på det rigtige tidspunkt? Hvordan jonglerer du deadlines og opgaver, så alt løses til tiden, og uden at din egen robuste stamme bliver væltet af slipstrømmen fra forbipasserende, forældede deadlines? Drop To-Do-listen Det lyder kontroversielt, men første skridt til at få ro på malstrømmen af manglende leverancer, er at kvitte huskelisten. To-do-listen – om den er på papir eller elektronisk – er, efter min mening, både mangelfuld og forældet. Papirlistens styrker og svagheder Den klassiske tjekliste på linjeret blokpapir har, som jeg ser det, kun meget få styrker: Den er tilgængelig – selv når din telefon er løbet tør for strøm. Det føles helt igennem fantastisk at sætte flueben, når

Læs videre
Speciale

Specialets røde tråd – Sådan gør du

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg, med en blanding af nervøsitet og stolthed, smed de påkrævede tre printede udgaver af mit speciale i min professors dueslag, klar til aflevering. Og selvom meget vand er løbet under broen siden, så er der stadig nogle ting, der hænger fast: Interessen for begrebet passion og en klar mening om, hvordan man opbygger en god opgave. Det, jeg lærte om et godt speciale, har vist sig gældende i nærmest alt, jeg møder. Hvis du synes, det første er mere interessant, så læs mere her. Hvis ikke, så fortsæt, for det jeg lærte om et godt speciale, er gældende hver gang, du løser en opgave. Bliv skarp på kerneopgaven i specialet Specialet starter, som alle andre akademiske opgaver, ved problemformuleringen. Den, som altid er så besværlig at få ordentligt på plads. Ikke, at du ikke må ændre lidt på problemformuleringen undervejs, men den skal være – og er – hjørnestenen i din opgave

Læs videre
Word Styles

Word Styles: En funktion, du skulle have kendt i går

Få personer, der bruger en computer i sit professionelle virke, kommer uden om klassikeren Microsoft Word. Og selvom programmet helt bestemt er mere tilgængeligt end talknuseren Excel, kommer det alligevel bag på mig, hvor mange mennesker, der bruger Word forkert. For ja. Word kan bruges forkert. Som kommunikationsprofessionel er Word din hammer. Og Excel er din tommestok (Lær kommunikatørens Excel-værktøjer her). I de kommende blog-indlæg vil jeg gennemgå de funktioner, jeg simpelthen ikke kan forstå, at kommunikatører stadig ikke kender. Simpelthen fordi de gør dit liv så meget nemmere. Word Styles dropper dobbeltarbejdet Fedter du stadig rundt med skrifttypen, -størrelsen og fed/ikke-fed, når du skal lave overskrifter? Og så det hele tilbage igen, når du skal skrive videre i din brødtekst. Så læs videre. For der er en nemmere måde – og den er lige midt i skærmen: dit Styles-panel. Mange tror, at Styles bruges til at tilføje et bestemt design til din tekst. Det kan det bruges til. Hvis

Læs videre
Engelske udtryk

6 sjove udtryk på Danglish

Oftere og oftere falder jeg over udviklingen af det danske sprog. I min sidste blog viste jeg (dårlige) eksempler med engelske fagtermer, som udhuler betydningen. I dette lille indlæg vil jeg liste nogle af de mere underholde engelske udtryk, som danskere åbenhjertigt har adopteret – og med den sprogkonservatisme blev jeg lige 80 år gammel… Men inden vi når til eksemplerne, vil jeg spørge: “Hvorfor adoptere ord og udtryk?” Jeg kender ikke svaret, men har et par bud. Hvis du har bedre bud, så berig os andre med en bemærkning i kommentarfeltet. Hvorfor bruge et engelsk adoptivord? Der kan være mange grunde til at adoptere fremmede ord og udtryk, men her er de fire, jeg umiddelbart kan komme i tanke om: Den løbende engelsk/amerikanske kulturelle imperialisme, som engelsksprogede film, serier og musik bærer. Eller sagt mere simpelt: Det er på grund af alle de amerikanske film. Det engelske udtryk dækker meningen bedre end til tilsvarende danske. Det engelske udtryk har

Læs videre
Fagsprog

Tør du forlade fagsproget? – Det forpligter!

Dette er ikke et opråb mod sprogudvikling eller de mange engelske udtryk, som finder indpas i det danske sprog. Sproget har altid udviklet sig og har til alle tider måttet lade sig skubbe til af udtryk fra fremmede tungemål. Dette er et opråb mod fagord. Fagsprog på dansk og på engelsk. På tysk og på fransk. Det er nemlig gældende på alle sprog: Fagsprog devaluerer betydning (sagt med det smukkeste fremmedord, jeg kunne finde). Fagsprog fjerner virkeligheden fra det, du siger, og ophøjer en ellers god idé til floskelniveau. Det er lidt af en påstand, men jeg holder fast: Drop fagordene og berig dit sprog med hverdagsord. Forklaring følger. Men fagsprog lyder klogere… Tja.. Måske i en akademisk opgave eller en lovtekst, hvor præcision er vigtigt. Men ikke i andre sammenhænge. Og ikke for enhver pris. For prisen for at bruge fagord kan være høj. I værste fald risikerer du at sætte din modtager af i vejsiden, men du fiser

Læs videre
Skrifttype

Derfor er din skrifttype altafgørende for dit design (guide til ikke-grafikere)

Indrømmet. Jeg er ikke grafiker. Men jeg har arbejdet med grafisk design on/off i næsten 10 år: Jeg er autodidakt til husbehov. Derfor er denne blog heller ikke tænkt til grafikere – for I ved det godt i forvejen. Nej, den er tænkt til alle jer kommunikatører med mange kasketter på. Den er tænkt til jer, der både skal kunne lidt tekstforfatning, lidt oversættelse, lidt billedredigering og lidt lækkert layout – og det er her, vi starter i dag. Grafikkens fundament: Skrifttype Det er lidt af en påstand, men hvis du rammer fonten (eller på jævnt dansk, skrifttypen) forkert kan du ikke redde dit design. Det mener jeg faktisk. For dit valg af skrifttype er ikke som at vælge farve eller mønster; dit font-valg udgør skelettet i dit design. Alt det andet er bare pynt. Selvom de fleste ikke tænker over det, er fonten ofte den del af dit design, der indtager de mest prominente pladser. Enten, fordi du har meget

Læs videre
Trump

Følger Trump Lix-trenden?

Lix-tallet for indsættelsestaler Lix-tallen har været drastisk nedadgående siden den gode George Washington aflagde USA’s første ed. (Tak til NielsGamborg.dk for lix-beregneren og til Bartleby.com for adgang til alle edsaflæggelser) Hvor tror du, Trump placerer sig på skalaen?

Læs videre
Power pose

Del 3: Power Pose – Nervøs for præsentationer?

Vi er kommet til det sidste trick, jeg bruger, når jeg gør mig klar en store præsentationer: Power Pose. Har du endnu ikke læst de to første, kan du starte her. Første indlæg fortæller dig, hvordan du varmer taleorganerne op, mens andet indlæg hjælper dig med at føle dig hjemme i rummet. I dette sidste indlæg sætter jeg streg under min vigtigste pointe: Det handler ikke om, at gå fra nervøs til ikke-nervøs, men om at gå fra nervøs til spændt. For at klare ærterne skal vi altså ikke dulme vores nerver, men vende energien, så den bliver til positiv spænding og forventning frem for negativ angst og usikkerhed. Og til det, skal vi aktivere adrenalin, kortisol og de dyriske instinkter. Det handler ikke om, at gå fra nervøs til ikke-nervøs, men om at gå fra nervøs til spændt. Power Pose: Pust dig op Ja, mit sidste trick er dyrisk. For det handler om, at puste sig op. Som en

Læs videre
Nervøs

Del 2: Nervøs for præsentationer? Få færre ubekendte

Der er meget du kan gøre for at bekæmpe nervøsitet forud for præsentationer. Men som jeg skrev i første afsnit af denne føljeton, handler der ikke om at gå fra nervøs til ikke-nervøs. Det handler om at gå fra nervøs til spændt. Hvor opvarmning, som jeg skrev om i del 1, er vigtig for mig, er mit næste skridt i kampen for imod den snurrende mave at undgå ubekendte: Nervøs ved mange ubekendte Ja, jeg bliver nervøs, når der er mange ubekendte. Når jeg ikke ved, hvad jeg går ind til. Derfor arbejder jeg altid på at nedbringe antallet af ubekendte, inden jeg skal præstere. På den måde har min hjerne mindre at skulle bekymre sig over. For ligesom hos alle andre dyr, bruger hjernen enormt meget energi på at identificere og analysere potentielle farer, når man befinder sig i ukendt terræn. Hjernen bruger nemlig ikke blot energi på at analysere om publikum er fjendtlige. Den bruger også energi på

Læs videre
Præsentationer

Del 1: Nervøs for præsentationer? Få styr på talestrømmen

PRÆSENTATIONER – Selv på ordnet.dk bliver ordet “dulme” forbundet med alkoholiske tendenser og nervepiller. Og ja, både alkohol og nervepiller er sikkert fremragende midler til at dulme sin angst, men når nerverne er i oprør, fordi du skal stille dig frem og tale foran folk, vil jeg vove den påstand, at både en lille skarp og nervemedicin skader mere end det gavner. For du er ikke interesseret i at blive sløv, lige før du kastes for løverne. MEN hvad gør du så, når du rystende nervøs står over for vigtige præsentationer, en mundtlig eksamen eller måske et møde med en autoritet? Du sørger for, at kroppen er klar. For tricket er ikke at berolige dig selv. Tricket er, at vende din nervøsitet til spænding: At gå fra frygt, uro og bekymring til interesse, forventning og koncentration. Selvom det lyder nemmere sagt en gjort, så er der nogle simple tricks, du kan bruge. Gennem de næste tre blogindlæg vil jeg beskrive

Læs videre